Opdater iTunes på pc
Du kan enten installere iTunes fra webstedet med Apple-dokumentation eller Microsoft Store.
Søg efter iTunes-opdateringer på webstedet til overførsel af iTunes
Hvis du har installeret iTunes fra webstedet til overførsel af iTunes, kan du søge efter opdateringer til iTunes manuelt eller indstille iTunes til automatisk at søge efter nye versioner hver uge.
Gå til appen iTunes på din pc.
Gør et af følgende:
Søg efter nye versioner af iTunes manuelt: Vælg Hjælp > Søg efter opdateringer.
Få iTunes til automatisk at søge efter nye versioner hver uge: Vælg Rediger > Indstillinger, klik på Avanceret, og sørg for, at afkrydsningsfeltet “Søg automatisk efter nye softwareopdateringer” er valgt.
Når automatisk opdatering er slået til, søger iTunes kun efter opdateringer en gang om ugen. Søgningen finder kun sted, hvis du har sluttet og genstartet iTunes mindst en gang inden for en periode på syv dage.
Søg efter iTunes-opdateringer fra Microsoft Store
Hvis du har installeret iTunes fra Microsoft Store, hentes nye versioner automatisk, men du kan også søge efter opdateringer manuelt i Microsoft Store.
Gå til appen Microsoft Store på din pc.
Klik på Bibliotek i indholdsoversigten, og se derefter tilgængelige apps under ”Opdateringer og overførsler”.