Vigtige sikkerhedsoplysninger til iPad
ADVARSEL: Hvis du ikke overholder disse sikkerhedsinstruktioner, er der risiko for brand, elektrisk stød, personskade eller skader på iPad eller andre genstande. Læs alle nedenstående sikkerhedsoplysninger, før du tager iPad i brug.
Håndtering Håndter iPad forsigtigt. Den er fremstillet af metal, glas og plast og indeholder følsomme elektroniske komponenter. iPad eller dens batteri kan tage skade, hvis du taber, brænder, laver hul i eller maser den, eller hvis den kommer i kontakt med væske. Hvis du har mistanke om, at iPad eller batteriet er beskadiget, skal du holde op med at bruge iPad, da der kan opstå overophedning, eller du kan komme til skade. Brug ikke en iPad med en revnet skærm, da du kan komme til skade. Hvis du er bekymret over ridser på overfladen af iPad, kan du overveje at bruge et etui eller et omslag.
Reparation Åbn ikke iPad, og forsøg ikke at reparere den selv. Hvis du skiller iPad ad, kan du ødelægge den eller selv komme til skade. iPad Pro (11") og iPad Pro (12,9") (3. generation) indeholder lasere, der kan blive beskadiget under reparation eller adskillelse, hvilket kan medføre, at brugeren bliver udsat for farlige infrarøde laserstråler, som ikke er synlige. Hvis iPad er beskadiget, ikke fungerer korrekt eller kommer i kontakt med væske, skal du kontakte Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder. Ved reparationer udført af andre tjenesteudbydere end Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder bruges der måske ikke ægte Apple-dele, hvilket kan have indflydelse på sikkerheden og funktionaliteten i enheden. Der findes flere oplysninger om reparation og service på webstedet Service og reparation af iPad.
Batteri Forsøg ikke at udskifte batteriet i iPad selv. Litiumionbatteriet i iPad skal udskiftes af Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder. Forkert udskiftning eller reparation kan beskadige batteriet, forårsage overophedning eller skade dig. Batteriet skal indleveres til genbrug eller bortskaffes adskilt fra husholdningsaffald. Brænd ikke batteriet. Du kan se oplysninger om service og genanvendelse af batterier på webstedet Batterier – service og genanvendelse.
Distraktion Brug af iPad i visse situationer kan virke distraherende, så der opstår en farlig situation (du bør f.eks. undlade at bruge hovedtelefoner, mens du cykler, og undlade at skrive sms'er, mens du kører bil). Overhold de regler, der forbyder eller begrænser brugen af mobile enheder eller hovedtelefoner.
Navigation Kort bruger datatjenester. Disse datatjenester kan ændres og er måske ikke tilgængelige i alle områder, hvilket kan medføre, at kort og lokalitetsbaserede oplysninger måske ikke er tilgængelige, præcise eller komplette. Sammenlign oplysningerne i Kort med dine omgivelser. Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig omkring. Du skal altid iagttage vejforhold og vejskilte for at kunne håndtere evt. uoverensstemmelser. Nogle funktioner i Kort kræver lokalitetstjenester.
Opladning Oplad iPad med det medfølgende USB-kabel og den medfølgende strømforsyning. Du kan også oplade iPad med kabler og strømforsyninger mærket “Made for iPad” eller kabler og strømforsyninger fra tredjeparter, som er kompatible med USB 2.0 eller nyere versioner og overholder internationale og nationale sikkerhedsstandarder, herunder den internationale sikkerhedsstandard for informationsteknologiudstyr IEC 60950-1 (International Electrotechnical Commission). Andre strømforsyninger opfylder måske ikke de gældende sikkerhedsstandarder, og opladning med disse strømforsyninger kan medføre risiko for dødsfald eller personskade.
Hvis du bruger ødelagte kabler eller opladere eller oplader i fugtige omgivelser, er der risiko for brand, elektrisk stød, personskade eller skader på iPad eller andre genstande. Når du bruger Apple USB-strømforsyningen til at oplade iPad, skal du sørge for, at USB-kablet er sat korrekt i strømforsyningen, inden du slutter strømforsyningen til en stikkontakt. Det er vigtigt at bruge iPad og dens strømforsyning og oplade iPad i et lokale med god ventilation.
Opladerkabel og -stik Undgå langvarig hudkontakt med opladerkablet og -stikket, når opladerkablet er sluttet til en strømkilde, da det kan forårsage ubehag eller skader. Undgå at sidde eller ligge på opladerkablet eller -stikket.
Længerevarende udsættelse for varme iPad og dens USB-strømforsyning overholder gældende standarder og grænser for overfladetemperaturer som defineret i IEC 60950-1. Men selv inden for disse grænser kan vedvarende kontakt med varme overflader i længere tid forårsage ubehag eller skader. Brug almindelig sund fornuft til at undgå situationer, hvor din hud er i kontakt med en enhed eller dens strømforsyning, når den er i drift eller sluttet til en strømkilde i længere tid. Du skal f.eks. ikke sove oven på en enhed eller strømforsyning eller anbringe den under et tæppe, en pude eller din krop, når den er tændt eller sluttet til en strømkilde. Opbevar iPad og dens strømforsyning i et lokale med god ventilation, når den er i brug eller oplades. Vær især omhyggelig, hvis du har en sygdom, der betyder, at du ikke kan registrere varme på din krop.
USB-strømforsyning Sæt Apple USB-strømforsyningen direkte i en stikkontakt for at bruge den sikkert og mindske risikoen for varmerelaterede skader på ting eller personer. Brug ikke strømforsyningen i våde omgivelser, f.eks. nær en vask, et badekar eller et brusebad, og monter eller afmonter den ikke med våde hænder. Brug ikke strømforsyningen og evt. kabler, hvis et eller flere at følgende forhold eksisterer:
Strømforsyningens stik eller benene på stikket er beskadiget.
Opladningskablet er flosset eller beskadiget på anden vis.
Strømforsyningen har været udsat for fugt, eller der er spildt væske på den.
Strømforsyningen har været tabt, og dens kabinet er blevet beskadiget.
Specifikationer for USB-strømforsyning:
Frekvens | 50 til 60 Hz, enkeltfaset | ||||||||||
Spænding | 100 til 240 Vac | ||||||||||
Spænding (udgang) | Se spændingsangivelsen på strømforsyningen. |
Høretab Du risikerer at skade din hørelse, hvis du lytter til lyd ved en høj lydstyrke. Hvis der er baggrundsstøj, og du hele tiden lytter ved en høj lydstyrke, virker lyden måske ikke så høj, som den i virkeligheden er. Slå afspilning af lyd til, og kontroller lydstyrken, før du sætter noget ind i øret. Der findes oplysninger om, hvordan du indstiller den maksimale lydstyrke på iPad, i Afspil musik på iPad. Se webstedet Lyd og hørelse for at få flere oplysninger om, hvordan du undgår høretab.
For at undgå høreskader bør du kun bruge kompatible modtagere, ørepropper, hovedtelefoner, højttalertelefoner eller ørestykker med iPad. De hovedsæt, der sælges med iPhone 5s og nyere modeller i Kina, fastlandet (kan kendes på de sorte isoleringsringe på stikkene), er designet til at overholde de kinesiske standarder og er kun kompatible med iPhone 5s og nyere modeller, iPad Air og nyere modeller, iPad Pro, iPad mini 2 og nyere modeller og iPod touch (6. generation) og nyere modeller.
ADVARSEL: For at undgå at skade hørelsen skal du ikke lytte ved høj lydstyrke i længere tid ad gangen.
RF-eksponering iPad bruger radiosignaler til at oprette forbindelse til trådløse netværk. Du kan få oplysninger om RF-stråling (radiofrekvensstråling) fra radiosignaler og forholdsregler, du kan tage for at mindske strålingen, ved at gå til Indstillinger > Generelt > Om > Juridiske oplysninger > RF-eksponering eller se webstedet om RF-eksponering.
Radiofrekvensforstyrrelse Vær opmærksom på skilte og beskeder, der forbyder eller begrænser brug af elektroniske enheder. Selvom iPad er designet, testet og fremstillet i overensstemmelse med reglerne for RF-stråling, kan sådan stråling fra iPad forårsage forstyrrelser i andet elektronisk udstyr, så det ikke virker korrekt. Når brug af iPad er forbudt, f.eks. om bord på fly eller hvis du bliver bedt om det af myndighederne, skal du slukke iPad eller bruge flyfunktion eller Indstillinger > Wi-Fi og Indstillinger > Bluetooth til at slå de trådløse sendere i iPad fra.
Forstyrrelse af medicinske enheder iPad indeholder komponenter og radioer, der udsender elektromagnetiske felter. Langs venstre og højre kant, på bagsiden og i højre side af glasset foran på iPad er der magneter, som kan forstyrre medicinske enheder, f.eks. pacemakere og defibrillatorer. iPad Smart Cover, iPad Pro Smart Cover, iPad Pro Smart Keyboard, iPad Pro Smart Keyboard Folio og Apple Pencil (alle sælges separat) indeholder også magneter. Disse elektromagnetiske felter og magneter kan forårsage forstyrrelse af medicinske enheder. Kontakt din læge og producenten af den medicinske enhed for at få nærmere oplysninger om din medicinske enhed og høre, om du skal sørge for at holde god afstand mellem din medicinske enhed og iPad, iPad Smart Cover, iPad Pro Smart Cover, iPad Pro Smart Keyboard, iPad Pro Smart Keyboard Folio og Apple Pencil. Hvis du tror, at iPad forstyrrer din medicinske enhed, skal du holde op med at bruge iPad.
Ikke en medicinsk enhed iPad er ikke designet til eller beregnet til diagnosticering af sygdomme eller andre helbredsmæssige forhold eller til at kurere, mildne, behandle eller forebygge sygdomme.
Medicinske problemer Hvis du har et helbredsproblem eller oplever symptomer, som du mener kan blive forværret af iPad eller blinkende lys (f.eks. slagtilfælde, besvimelsesanfald, overanstrengte øjne eller hovedpine), skal du rådføre dig med din læge, før du bruger iPad.
Farlige omgivelser Oplad eller brug ikke iPad i områder, hvor der er eksplosionsfare, f.eks. i områder hvor luften indeholder brandbare kemikalier, dampe eller partikler (f.eks. korn, støv eller metalstøv). iPad kan blive beskadiget, eller dens funktioner kan blive påvirket i omgivelser med en høj koncentration af kemiske stoffer, f.eks. damp fra flydende gas som helium. Adlyd alle skilte og instruktioner.
Gentagne bevægelser Når du udfører aktiviteter, der gentages, f.eks. skriver, skubber eller spiller spil på iPad, kan du opleve ubehag i hænder, arme, håndled, skuldre, nakke eller andre dele af kroppen. Hvis du oplever ubehag, skal du holde op med at bruge iPad og kontakte en læge.
Højrisikoområder Denne enhed er ikke beregnet til at blive brugt, hvor enhedssvigt kan føre til dødsfald, personskader eller alvorlige miljømæssige skader.
Risiko for kvælning Noget iPad-tilbehør kan udgøre en kvælningsrisiko for små børn. Hold sådant tilbehør væk fra små børn.