Tilføj kort og baggrunde i iMovie på Mac
iMovie inkluderer et bibliotek med animerede kort og baggrunde, som du kan bruge til at føje farve og fortælling til filmen. Du kan f.eks. oprette et animeret kort, der viser, hvor du har været på ferie med familien, eller bruge en baggrund med klip eller titler på grøn skærm.
Føj et animeret kort eller en animeret baggrund til filmen
I iMovie på din Mac skal du anbringe afspilningsmærket på det sted på tidslinjen, hvor det animerede kort eller den animerede baggrund skal tilføjes.
Vælg Baggrunde over browseren.
I browseren skal du vælge det animerede kort eller den animerede baggrund, der skal føjes til filmen.
Når du skimmer kort og baggrunde i browseren, vises der eksempler i fremviseren.
Bemærk: Første gang du skimmer et kort, fremstiller iMovie et eksempel. Du skal måske vente, til eksemplet er færdigt, før du kan fortsætte.
Dobbeltklik på kortet eller baggrunden.
Kortet eller baggrunden føjes til filmen ved afspilningsmærkets position.
Rediger et animeret kort
Du kan ændre ruten og formatet på det animerede kort i filmen.
Dobbeltklik på et animeret rejsekort på tidslinjen i iMovie på din Mac.
Betjeningsmulighederne til det animerede kort vises over fremviseren.
Gør et af følgende:
Opret en rute: Klik på lokalmenuerne til ruter, og vælg et startpunkt og et slutpunkt.
Bemærk: Du kan indtaste et specielt navn på et sted i tekstfeltet “Navn, der skal vises på kort”.
Rediger udseendet på det animerede kort: Klik på lokalmenuen Format, og vælg en mulighed.
Vis den omvendte rute: Klik på knappen Ombyt.
Fjern ruteændringerne: Klik på knappen Nulstil til højre for lokalmenuen Format.
Rediger farverne i en ensfarvet baggrund, en baggrund med et farveforløb eller en baggrund med et mønster
Vælg en baggrund på tidslinjen i iMovie på din Mac.
Betjeningsmulighederne til baggrunden vises over fremviseren.
Klik på knappen Generator .
Over fremviseren vises der et eller to farvefelter, som viser de farver, der bruges til den ensfarvede baggrund, baggrunden med et farveforløb eller baggrunden med et mønster.
Klik i et farvefelt, og vælg en farve i farvevinduet.