Optag video og tag fotos i iMovie på iPhone
Du kan optage video og tage fotos direkte til et iMovie-projekt. Optagede videoer og fotos opbevares i dit fotobibliotek.
Optag video
Når projektet er åbent, skal du rulle på tidslinjen, indtil afspilningsmærket (den hvide lodrette streg) vises over det sted, hvor du vil tilføje den nye video.
Tryk på knappen Tilføj medier , og tryk derefter på Kamera .
Appen Kamera åbner i videofunktion.
Tryk på knappen Optag for at starte videooptagelsen. Tryk på den igen for at stoppe optagelsen.
Tip: Du kan trykke på opløsningen og billedfrekvensen under optageknappen for at ændre, hvordan videoen skal optages.
Du ser et eksempel på videoen ved at trykke på knappen Afspil . Tryk på den igen for at stoppe.
Tryk på Brug video for at føje videoen til dit projekt, eller tryk på Tag om for at slette den tidligere optagelse og optage en ny video.
Optagede videoer opbevares i dit Fotos-bibliotek.
Tag fotografier
Du kan tage fotos direkte til et iMovie-projekt udelukkende til brug i det projekt.
Når projektet er åbent, skal du rulle på tidslinjen, indtil afspilningsmærket (den hvide lodrette streg) vises over det sted, hvor du vil tilføje det nye foto.
Tryk på knappen Tilføj medier , og tryk derefter på Kamera .
Appen Kamera åbner i videofunktion.
Tryk på Foto.
Bemærk: Du opnår de bedste resultater, hvis du vender enheden til liggende format, før du tager fotos, der skal bruges i et videoprojekt.
Tryk på lukkerknappen for at tage et foto.
Tryk på Brug foto for at føje fotoet til projektet, eller tryk på Tag om for at slette det eksisterende foto og tage et nyt.