Finjuster redigeringer i iMovie på iPad
iMovie indsætter automatisk en overgang mellem videoklip i dit projekt. Du kan bruge et redigeringsværktøj, som hedder præcisionsværktøjet til at styre præcist, hvor videoklip før og efter en overgang slutter og begynder.
På tidslinjen skal du trykke på symbolet for den overgang, du vil ændre, og derefter trykke på de gule dobbeltpile for at åbne præcisionsværktøjet (eller knibe ud lodret over overgangssymbolet).
Som vist nedenfor overlapper overgangen startbillederne i det andet videoklip og slutbillederne i det første videoklip.
De utydelige dele af videoklippet uden for overgangen repræsenterer ubrugt video og kan ikke ses under afspilning.
Gør et af følgende:
Rediger det punkt, hvor det første videoklip slutter, og overgangen begynder: Træk det gule håndtag på det øverste klip til højre eller venstre.
Når du trækker, viser fremviseren videobilledet under afspilningsmærket (den lodrette hvide streg). Dette er det sidste videobillede, der afspilles, før overgangen starter.
Når du flytter det øverste håndtag, følger det nederste håndtag og videoklip med det for at bevare, hvor overgangen slutter.
Rediger det punkt, hvor overgangen slutter, og det andet videoklip starter: Træk det gule håndtag på det nederste klip til højre eller venstre.
Når du trækker, viser fremviseren videobilledet under afspilningsmærket (den lodrette hvide streg). Det er det første videobillede, der afspilles, efter at overgangen slutter.
Når du flytter det nederste håndtag, følger det øverste håndtag og videoklip med det for at bevare, hvor overgangen begynder.
Rediger, hvor overgangen starter og slutter mellem videoklippene: Træk i symbolet for overgang, som findes mellem klippene til højre eller venstre.
Overgangens samlede varighed og hele projektets varighed ændres ikke.
Du lukker præcisionsværktøjet ved at trykke på de gule dobbeltpile eller knibe indad lodret for at lukke præcisionsværktøjet.
Oplysninger om, hvordan du bruger præcisionsværktøjet til at foretage avancerede redigeringer i lyden på dit projekt, finder du her Opret en opdelt redigering i iMovie på iPad.