Pages
Brug programmet Pages til at oprette flotte dokumenter og bøger med forskellige medier på Mac. Åbn og rediger Microsoft Word-arkiver, og hold styr på ændringer, som du selv og andre har foretaget.
Ser godt ud! Pages indeholder skabeloner til bøger, nyhedsbreve, rapporter, cv'er og andet, som er klar til brug, så du nemt kommer i gang med et projekt.

Alle dine formateringsværktøjer samlet et sted. Klik på knappen Format på værktøjslinjen for at åbne Info om format. Vælg noget i dit dokument, så vises formateringsmulighederne.
Ombryd tekst omkring grafik. Når du føjer et billede til et tekstdokument, ombrydes teksten automatisk omkring billedet. Du kan finjustere den måde, teksten ombrydes på, i indholdsoversigten Format.

Start på Mac, og afslut på iPad. Du kan holde dokumenter ajour på alle dine enheder, når du logger ind med samme Apple-id. Det betyder, at du kan begynde at skrive på en enhed og fortsætte, hvor du slap, på en anden.
Tip: Slå Registrer ændringer til for at se de ændringer, som du og andre foretager i et dokument. Alle personers ændringer og kommentarer er farvekodede, så du kan se, hvem der har foretaget de enkelte ændringer. Vælg Rediger > Registrer ændringer for at se værktøjslinjen til registrering af ændringer.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Pages.