Skrivebordet, menulinjen og Hjælp på din Mac
Det første, du ser på iMac Pro, er skrivebordet, hvor du hurtigt kan åbne programmer, søge efter noget på iMac Pro og internettet, organisere arkiver m.m.
Tip: Kan du ikke finde markøren på skærmen? Du kan forstørre den midlertidigt ved hurtigt at skubbe musen frem og tilbage.
Menulinje. Menulinjen løber langs med toppen af skærmen. Brug menuerne i venstre side til at vælge kommandoer og udføre opgaver i programmer. Kommandoerne skifter afhængig af, hvilket program du bruger. Brug symbolerne i højre side til at oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk, kontrollere status for Wi-Fi , åbne Kontrolcenter , søge med Spotlight m.m.
Tip: Du kan vælge, hvilke symboler der skal vises på menulinjen. Se Kontrolcenter på din Mac.
Menuen Apple . Apple-menuen indeholder hyppigt brugte kommandoer og vises altid i øverste venstre hjørne af skærmen. Du åbner den ved at klikke på Apple-symbolet .
Programmenuen. Du kan have flere åbne programmer og vinduer på samme tid. Navnet på det program, der er aktivt, vises med fed til højre for Apple-menuen efterfulgt af programmets egne menuer. Hvis du åbner et andet program eller klikker i et åbent vindue i et andet program, skifter programmenuens navn til det pågældende program, og menuerne på menulinjen skifter til programmets menuer. Hvis du forgæves leder efter en kommando på en menu, skal du sikre dig, at det ønskede program er aktivt, ved at se på programmenuen.
Hjælpemenu. Du kan altid få hjælp til din iMac Pro fra menulinjen. Du kan få hjælp ved at åbne Finder i Dock, klikke på Hjælpemenuen og vælge macOS-hjælp for at åbne Brugerhåndbog til macOS. Du kan også skrive i søgefeltet og vælge et forslag. Du kan få hjælp til et bestemt program ved at åbne programmet og klikke på Hjælp på menulinjen.
Du kan få flere oplysninger i Brugerhåndbog til macOS.
Organiser dit arbejde med stakke. Du kan bruge stakke på skrivebordet til at samle arkiver i grupper (efter type, dato eller mærke) og holde orden på skrivebordet. Du kan se indholdet i en stak ved at klikke på stakken eller ved at anbringe markøren over stakken for se miniaturer af arkiverne. Du kan oprette stakke på skrivebordet ved at klikke på skrivebordet, vælge Oversigt > Brug stakke eller trykke på Ctrl-Kommando-0. Du kan også ctrl-klikke på skrivebordet og vælge Brug stakke. Du kan se muligheder for gruppering af dine stakke ved at gå til Oversigt > Grupper stakke efter og vælge en mulighed. Nye arkiver du føjer til skrivebordet, sorteres derefter automatisk i en passende stak. Du kan læse mere i Organiser arkiver i stakke på Mac i Brugerhåndbog til macOS.
Læs videre for at få mere at vide om Finder på din Mac og andre funktioner på skrivebordet.