Se dit delte iCloud-fotobibliotek på iCloud.com
Når du har oprettet eller deltager i et delt iCloud-fotobibliotek på din iPhone, iPad eller Mac (kræver iOS 16.1, iPadOS 16, macOS 13 eller nyere), kan du se det i Fotos på iCloud.com.
Du kan finde hjælp til indstilling under Indstil eller se et delt iCloud-fotobibliotek på alle dine enheder.
Skift mellem visninger af fotobiblioteker
Knappen øverst til højre i miniaturevisningen angiver, om du kigger på dit personlige bibliotek , dit delte bibliotek eller begge biblioteker .
I Fotos på iCloud.com skal du trykke på knappen øverst til højre.
Vælg en af følgende muligheder:
Personligt bibliotek: Viser kun fotos i dit personlige bibliotek.
Delt bibliotek: Viser kun fotos i dit delte bibliotek.
Begge biblioteker: Viser fotos i dit personlige bibliotek og delte bibliotek på samme tid.
Se, hvem der har delt et foto
I Fotos på iCloud.com skal du trykke på det foto eller den video, du vil se flere oplysninger om.
Tryk på .
Personen, som tilføjede fotoet eller videoen, er angivet nederst i inforuden.
Rediger et foto eller en video i dit delte bibliotek
Du kan gøre et af følgende i Fotos på iCloud.com:
Hvis du vil flytte et foto mellem dit personlige bibliotek og dit delte bibliotek eller foretage andre ændringer, kan du gøre det i appen Fotos på en enhed med iOS 16.1, iPadOS 16, macOS 13 eller nyere.
Slet fotos eller videoer fra dit delte bibliotek
Medlemmer af et delt bibliotek kan flytte fotos og videoer til albummet Slettet for nylig, hvor de bliver i 30 dage, før de slettes permanent.
I Fotos på iCloud.com skal du trykke på Vælg og derefter trykke på de fotos eller videoer, du vil slette.
Tryk på , og tryk derefter på Slet.
Hvis du vil gendanne fotos eller videoer, du har slettet fra dit delte bibliotek, kan du se Gendan fotos og videoer.
Slet fotos eller videoer permanent
Det er kun den person, der har føjet fotoet eller videoen til det delte bibliotek, der kan slette emnet fra Slettet for nylig permanent.
I Fotos på iCloud.com skal du slette fotoet eller videoen.
Tryk på Slettet for nylig i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se indholdsoversigten, skal du trykke på .
Tryk på Vælg, tryk på de elementer, du vil slette, og tryk derefter på Slet.
Bemærk: Delt iCloud-fotobibliotek er ikke det samme som Fælles album. Se Indstil Fælles album i iCloud på alle dine enheder.