Brug alarmer, ure og tidtagninger
HomePod kan vække dig med din yndlingssang, holde styr på flere tidtagninger m.m.
Indstil en alarm
Siri: Sig f.eks.: “Hej Siri, væk mig klokken 5”.
Snooze et par minutter længere
Siri: Sig følgende, når din alarm starter: “Hey Siri, snooze” (på engelsk).
Vælg en anden alarmlyd
Du kan vælge lyden, der skal vække dig. Vælg en omgivelseslyd, eller vælg en sang, playliste eller radiostation, hvis du har Apple Music.
Bemærk: Siri-kompatibelt tilbehør kan ikke afspille medier til en alarm, men vil afspille en tone.
Gå til appen Hjem på din iPhone eller iPad.
Hold en finger på en HomePod.
Tryk på en alarm, eller tryk på Ny for at oprette en alarm.
Tryk på Afspil medie, og tryk derefter på Vælg medie.
Naviger til en sang, et album, en playliste eller en video, og tryk derefter på emnet.
Slå Gentag til, hvis sangen eller playlisten skal gentages, når den slutter.
Slå Tilfældig til, hvis en playliste skal afspilles i tilfældig rækkefølge.
Du kan indstille en speciel lydstyrke til alarmen ved at trykke på Brug speciel lydstyrke og derefter trække mærket.
Tryk på OK.
Du kan læse, hvordan du abonnerer, i Abonner på Apple Music i Brugerhåndbog til iPhone eller iPad.
Spørg, hvad klokken er
Siri: Du kan spørge, hvad klokken er i en anden tidszone ved at sige f.eks.: “Hej Siri, hvad er klokken i Stockholm?”
Indstil en tidtagning
Du kan indstille flere tidtagninger på en gang. Prøv disse eksempler:
“Hej Siri, indstil en tidtagning på 3 minutter”.
“Hej Siri, indstil en pastatidtagning på 8 minutter”.
“Hej Siri, hvor lang tid er der tilbage af pastatidtagningen?”
“Hej Siri, sæt min træningstidtagning på pause”. (Tidtagninger slettes efter 48 timer).
“Hej Siri, hvilke aktive tidtagninger har jeg?”
“Hej Siri, genoptag min træningstidtagning”.
“Hej Siri, stop”.
Du kan stoppe alarmer og tidtagninger med Siri på en HomePod, din iPhone eller iPad eller en iPhone eller iPad tilhørende et medlem af hjemmet. (Enhederne skal være på samme Wi-Fi-netværk til administration af tidtagning).
Du kan se, hvordan du indstiller et interval for vågeblus til musik eller podcasts, under Afspil lyd.