Afspil lyd på HomePod fra din iPhone eller iPad
Du kan hurtigt overføre lyd ved at anbringe din iPhone eller iPad i nærheden af din HomePod. HomePod kan også afspille lyd, der sendes fra en iPhone eller iPad vha. AirPlay og Siri.
Du kan læse mere om appen Musik, appen Podcasts og Kontrolcenter i Brugerhåndbog til iPhone eller Brugerhåndbog til iPad.
Brug Handoff til at overføre lyd til HomePod
Du og andre medlemmer af dit hjem kan overføre lyd fra din iPhone til din HomePod for at fortsætte afspilningen uden pause.
Du kan indstille, hvem der må overføre lyd til HomePod, ved at se Giv andre personer tilladelse til at styre lyd på HomePod.
Bemærk: Bluetooth skal være slået til på den enhed, lyden skal overføres fra, og enheden skal være på samme Wi-Fi-netværk som HomePod.
Gå til Indstillinger > Generelt > AirPlay & kontinuitet på din iPhone, og sørg for, at Overfør til HomePod er slået til.
Hold din iPhone tæt på toppen af HomePod.
Stream til HomePod fra Apple Music eller Apple Podcasts
Gå til appen Musik eller appen Podcasts på din iPhone eller iPad, og tryk derefter på betjeningspanelet til afspilning.
Tryk på , og vælg din HomePod.
Du vender tilbage til afspilningsskærmen ved at trykke uden for mulighederne til AirPlay.
Tryk på for at afspille det aktuelle emne, eller skub ned fra toppen af skærmen, og vælg et andet emne, du vil afspille.
Du kan føje et emne til køen Næste på HomePod ved at holde en finger på emnet og derefter trykke på Afspil som næste eller Afspil sidst.
Afspil lyd på HomePod fra Kontrolcenter
Åbn Kontrolcenter på din iPhone eller iPad på en af følgende måder:
På iPhone med Face ID eller på iPad: Skub ned fra øverste højre kant.
På iPhone med knappen Hjem: Skub op fra bunden.
Tryk på lydkortet, tryk på , og vælg en eller flere HomePod-højttalere.
Hvis du vil afspille lyd fra andre enheder, der understøtter AirPlay, kan du i dokumentationen til enhederne læse, hvordan du vælger en modtagerenhed til lyd.
Brug Siri til at afspille musik på HomePod med AirPlay
Du kan også bruge Siri til at afspille medier fra medietjenester, som ikke understøttes på HomePod. Du kan f.eks. sige “Hej Siri, afspil Lana Del Rey på SoundCloud”. HomePod starter automatisk en AirPlay-session fra din iPhone eller iPad i nærheden.
Sådan afspiller du musik på HomePod med AirPlay:
Indstil stemmegenkendelse på din HomePod. HomePod genkender den foretrukne musiktjeneste for hvert enkelt medlem af husstanden.
Sørg for, at din iPhone eller iPad er forbundet med det samme Wi-Fi-netværk (Indstillinger > Wi-Fi) som din HomePod.
Sørg for, at Min lokalitet er indstillet til Denne enhed i indstillingerne til Find på din iPhone eller iPad. Gå til Indstillinger > [dit navn] > Find, og indstil Min lokalitet til Denne enhed.
Sig navnet på appen, når du formulerer din anmodning.
Tip: Siri på HomePod lærer med tiden, hvad din foretrukne musiktjeneste er, og afspiller automatisk musik fra den pågældende app, så du ikke behøver at sige appens navn i din anmodning.
Bemærk: Nogle musiktjenester understøtter muligvis ikke Siri og AirPlay på iPhone eller iPad.
Hvis din iPhone eller iPad flyttes udenfor rækkevidde af HomePod, stopper afspilningen af medier automatisk. Se Brug Siri til at afspille og lytte til musik på HomePod, hvis du vil have flere oplysninger om, hvordan du føjer en musiktjeneste til HomePod.