Brugerhåndbog til HomePod
Alt, hvad du har brug for at vide om HomePod og HomePod mini
Start din dag
Indstil en alarm på HomePod, og vågn til din foretrukne morgenmelodi eller beroligende omgivelseslyde. Hvis du vil have den gode stemning til at vare hele dagen, skal du bare sige “Hej Siri, afspil noget energisk musik”. Med et Apple Music-abonnement har du adgang til over 100 millioner sange, og HomePod understøtter også andre musiktjenester.
Få opdateringer om vejrudsigten, nyheder, dine kalenderbegivenheder m.m., mens du gør dig klar. Sig f.eks. “Hej Siri, hvordan er vejret?” eller “Hej Siri, giv mig en opdatering”.
Slap af efter arbejdet
Hvis du gearer ned til musik eller podcasts på din gåtur om aftenen, kan du blive ved med at lytte, når du kommer hjem, ved at holde din iPhone tæt på toppen af HomePod. Du kan også afspille et udvalg, der er oprettet specielt til dig af Apple Music. Sig “Hej Siri, afspil noget afslappende musik”.
Brug HomePod, mens du laver mad. Sig “Hej Siri, indstil en 12-minutters pizza-tidtagning” eller “Hej Siri, hvor mange kopper er der i en pint?” Og hvis du har mere end en HomePod, kan du kalde alle til bords ved at sige “Hej Siri, sig “Så er der mad!” via Samtaleanlæg”.
Sengetid
Lyt til omgivelseslyde, mens du gør dig klar til at gå i seng. Sig “Hej Siri, afspil havets lyde”. Hvis du ikke vil have, at det afspilles hele natten, skal du sige “Hej Siri, stop med at afspille om 30 minutter”. Og husk at sige “Hej Siri, indstil en alarm til kl. 7 i morgen tidlig”.
Inden du går i seng, kan du sige “Hej Siri, godnat” for at afvikle en scene, du har oprettet i appen Hjem, som slukker alt lys, låser hoveddøren og sænker temperaturen. Sov godt.
Du kan udforske Brugerhåndbog til HomePod ved at klikke på Indholdsfortegnelse øverst på siden eller skrive et ord eller udtryk i søgefeltet.