Del en Freeform-tavle på Mac
Du kan samarbejde med andre ved at dele en Freeform-tavle. Alle, du inviterer, modtager et link til at åbne tavlen i Freeform-appen. Du kan administrere tavler, du deler med andre, og tavler, som er blevet delt med dig, ved at fjerne adgang, kopiere linket m.m.
Del en tavle
Klik på en kategori i indholdsoversigten i appen Freeform på din Mac, og dobbeltklik derefter på en tavle for at åbne den.
Vælg Oversigt > Vis indholdsoversigt, hvis du ikke kan se indholdsoversigten.
Klik på knappen Del på værktøjslinjen.
Hvis knappen Del ikke vises, skal du kontrollere, at du har åbnet den tavle, du vil dele.
Klik på højrepilen foroven, og vælg derefter, hvem der skal kunne se tavlen og foretage ændringer af den (kun personer, du inviterer, eller alle med linket).
Vælg, hvordan du vil dele tavlen, f.eks. Beskeder, Mail eller AirDrop.
Personer og grupper, som du for nylig har ført en samtale med i Beskeder, vises foroven. Klik på en person for at dele tavlen med vedkommende i Beskeder.
Tip: Hvis du deler tavlen i Beskeder, får du opdateringer i samtalen i Beskeder, når nogen foretager en ændring af den delte tavle.
Tilføj om nødvendigt modtagere ved at gøre et af følgende:
Skriv et navn, en e-mailadresse eller et telefonnummer på hver modtager.
Klik på knappen Tilføj for at vælge nogen fra Kontakter.
Administrer en tavle, du har delt
Hvis du er ejer af en tavle, kan du også invitere flere personer til at samarbejde, fjerne en deltager, stoppe delingen af tavlen eller ændre tilladelser for alle deltagere eller blot en enkelt deltager.
Klik på Delt i indholdsoversigten i appen Freeform på din Mac, ctrl-klik på tavlen, og vælg derefter Administrer delt tavle.
Vælg Oversigt > Vis indholdsoversigt, hvis du ikke kan se indholdsoversigten.
Gør et af følgende:
Invitere flere personer til at samarbejde: Klik på Del med flere personer, og følg derefter trinnene for at dele en tavle.
Når en person er blevet inviteret, men ikke har accepteret, vises “Inviteret” under personens navn.
Redigere alle deltageres tilladelser: På lokalmenuen Tilladelser kan du vælge at give alle deltagere tilladelse til at foretage ændringer af tavlen, eller du kan vælge, at de kun må se den.
Hvis du vil ændre tilladelser for en deltager, skal du flytte markøren hen over deltagerens navn, klikke på knappen Mere og derefter vælge “Kan foretage ændringer” eller “Vis kun”.
Give andre tilladelse til at tilføje modtagere: Vælg eller fravælg “Alle kan tilføje personer”.
Stoppe delingen af tavlen med alle deltagerne: Klik på Stop deling, og klik derefter på Fortsæt.
Tavlen vises ikke længere for deltagerne i kategorien Delt, men du har stadig adgang til den.
Kopiere linket: Klik på Kopier link.
Bemærk: Ejeren eller en deltager kan kopiere og sende linket til andre, men det er kun de personer, der er blevet inviteret til at åbne tavlen, der kan bruge linket.
Fjerne en deltager: Hold markøren over personens navn i vinduet, klik på knappen Mere , og vælg derefter Fjern adgang.
Administrer en tavle, der er blevet delt med dig
Klik på Delt i indholdsoversigten i appen Freeform på din Mac, og dobbeltklik derefter på en tavle for at åbne den.
Vælg Oversigt > Vis indholdsoversigt, hvis du ikke kan se indholdsoversigten.
Klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen (den ser sådan her ud , når der ikke er et foto knyttet til samtalen; ellers får du vist det individuelle foto eller gruppesymbol). Gør derefter et af følgende:
Kommuniker med andre: Klik på knappen Besked for at gå til samtalen. Du kan også hurtigt starte et FaceTime-opkald. Klik på knappen Lyd (for at starte et lydopkald) eller knappen Video (for at starte et videoopkald).
Se listen over aktuelle deltagere: Under Aktuelle deltagere kan du se andre, som redigerer tavlen eller får vist den.
Der er en streg til venstre for hver deltagers navn. Stregens farve hjælper alle med at identificere, hvem der foretager ændringer af tavlen.
Se andres aktivitet: Slå Deltageres markører til for at se, hvor de andre deltageres markører befinder sig, så du kan følge deres aktivitet.
Flyt din markør hen over et emne, som en anden deltager føjer til tavlen, for at se, hvem der foretager ændringen. Farven på emnets håndtag matcher farven på deltagerens streg.
Klik på Administrer delt tavle, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Fjerne dig selv som deltager: Hold markøren over dit navn, klik på knappen Mere , og vælg derefter Fjern mig.
Tilføj andre deltagere: Hvis ejeren har givet dig tilladelse, kan du føje andre personer til tavlen. Klik på Del med flere personer, vælg, hvordan invitationen skal sendes, og del derefter linket.
Kopiere linket: Klik på Kopier link.
Bemærk: Ejeren eller en deltager kan kopiere og sende linket til andre, men det er kun de personer, der er blevet inviteret til at åbne tavlen, der kan bruge linket.
Hvis ejeren giver dig tilladelse til at foretage ændringer, kan du også redigere tavlen.