Kom i gang med Freeform på Mac
Du kan bruge appen Freeform (inkluderet på din Mac) til at lave brainstorming alene eller sammen med andre. Planlæg en rejseplan, lav et storyboard, lav en pladsoversigt og meget mere. Sådan kommer du i gang.
Opret en tavle
En Freeform-tavle har et fleksibelt lærred, hvor du kan arbejde på individuelle projekter, holde brainstorming for en gruppe eller en kombination af de to. Start med at åbne appen Freeform , og opret en ny tavle.
Tilføj tekst, medier, arkiver og meget mere
Du kan føje næsten alt til en tavle – lige fra tekst, figurer, streger, fotos, videoer og links til huskesedler og andre arkiver. Formater og flyt derefter emner, indtil tavlen matcher dine ideer – jo større, jo bedre.
Få adgang til dine tavler på alle dine enheder
Når du logger ind på dine Apple-enheder med dit Apple-id, kan du få adgang til dine tavler på alle dine Apple-enheder.
Samarbejd med andre
Freeform er fremragende til deling af en tavle og samarbejde med andre. Du kan se alles ændringer i samme øjeblik, som de foretages.