Indstil lokalitetsbaserede notifikationer for venner i Find på Mac
Du kan give en ven besked, når din lokalitet skifter, og få notifikationer om en vens lokalitet.
Bemærk: Hvis du deler din lokalitet med din familie, kan du også indstille lokalitetsbaserede notifikationer til dem ved at følge fremgangsmåden nedenfor.
Giv en ven besked, når din lokalitet skifter
Klik på Personer i programmet Find på din Mac.
Vælg et navn på listen Personer, og klik på knappen Info på kortet.
Klik på Tilføj under Notifikationer, og vælg Underret [ven].
Vælg, om du vil underrette din ven, når du ankommer til en lokalitet eller forlader den.
Vælg din aktuelle lokalitet, din vens aktuelle lokalitet, eller klik på Ny lokalitet for at oprette en ny lokalitet og indstille en lokalitetsradius.
Med en større radius bliver din ven underrettet, når du befinder dig tættere på lokaliteten i stedet for direkte ved lokaliteten.
Vælg, om du vil give din ven besked en enkelt gang eller hver gang, din lokalitet skifter.
Klik på Tilføj.
Bliv underrettet, når din ven ankommer til, forlader eller ikke befinder sig på en lokalitet
Du kan modtage en notifikation, når din ven ankommer til eller forlader en lokalitet eller ikke befinder sig på en bestemt lokalitet i et indstillet tidsrum. Du kan f.eks. få en meddelelse, hvis dit barn ikke er på skolen i skoletiden.
Klik på Personer i programmet Find på din Mac.
Vælg et navn på listen Personer, og klik på knappen Info på kortet.
Under Notifikationer skal du klikke på Tilføj og derefter vælge Underret mig.
Vælg, om du vil underrettes, når ven ankommer til, forlader eller ikke befinder sig på en lokalitet.
Vælg din vens aktuelle lokalitet, din aktuelle lokalitet, eller klik på Ny lokalitet for at oprette en ny lokalitet og indstille en lokalitetsradius.
Med en større radius bliver du underrettet, når din ven befinder dig tættere på lokaliteten i stedet for direkte ved lokaliteten.
Afhængigt af notifikationen kan du vælge, hvor ofte eller hvornår du vil underrettes.
Frekvens: Vælg, om du vil underrettes hver gang eller kun en gang.
Tid og Dage: Vælg en start- og en sluttid, og vælg derefter ugedagene.
Bemærk: Du kan kun oprette notifikationer, der gentages, for venner, som har slået tofaktorgodkendelse til. Se Apple-supportartiklen Tofaktorgodkendelse til Apple-id.
Klik på Tilføj, og klik derefter på OK.
Din ven får besked, når du har indstillet notifikationen. Hvis du vil indstille en notifikation, der gentages, skal din ven godkende den, før den indstilles.
Du kan højst indstille 25 notifikationer i Underret mig.
Tip: Du kan vælge, om du vil modtage notifikationer om lokalitet fra alle eller kun fra venner, du deler din lokalitet med. Vælg Mig på listen Personer, klik på knappen Info på kortet, og klik derefter på Modtag lokalitetsopdateringer for at vælge en mulighed.
Rediger eller slå en notifikation fra
Du kan ændre eller slå en notifikation fra, du har indstillet til en ven, eller en notifikation, som en ven har indstillet til dig.
Klik på Personer i programmet Find på din Mac.
Gør et af følgende på listen Personer:
Administrer notifikationer om en ven: Vælg et navn.
Administrer notifikationer om dig: Vælg Mig.
Klik på knappen Info på kortet.
Under Notifikationer skal du vælge notifikationen og derefter gøre et af følgende.
Rediger en notifikation: Rediger evt. oplysninger, og klik derefter på OK.
Slå en notifikation fra: Klik på Slet, og klik derefter på Slet notifikation.