Nyheder i Final Cut Camera
Final Cut Camera 2.4 indeholder nye funktioner og forbedringer, som er beskrevet nedenfor.
Helt nyt design
Udforsk et smukt nyt design med lettilgængelige indstillinger, overliggere, der kan justeres, tryk med to fingre for at indstille fokus i søgeren, indikatorlys for optagelse m.m.
Betjeningsmuligheder til blænde
Brug manuelle blændeindstillinger til at styre dybdeskarphed, eksponering og den visuelle stil i din video. Se Juster blændeindstilling og eksponering på iPhone 18 Pro og nyere modeller og Brug blænde- eller lukketidsprioriteret funktion på iPhone 18 Pro og nyere modeller.
Professionelle skoper og overliggere
Overvåg videoen med bølgeform og histogram, indstil eksponeringen, nøjagtigt som du vil have den, med indikatorer for falske farver og klipning med tærskelværdier, og indstil fokus perfekt vha. forbedret fokuspeaking med indstilling af følsomhed. (Videoskoper kræver iOS 27 eller en nyere version). Se Slå videoskoper til, Slå overliggeren med falsk farve til og Slå overliggeren med fokuspeaking til.
Filmisk video
Brug effekter fra funktionen Filmisk fra almindelig video med Final Cut Camera og iPhone 18 Pro eller iPhone Duo. Optag f.eks. video i Final Cut Camera på iPhone 18 Pro, og juster derefter fokuspunkter og dybdeskarphed med Final Cut Pro. (Kræver macOS 27 eller en nyere version eller iPadOS 27 eller en nyere version).
Ren SDI-udgang
Send et rent videosignal vha. en HDMI-til-SDI-konverteringsenhed til streaming i udsendelseskvalitet. (Kræver iPhone 17 Pro eller en nyere model og iOS 27 eller en nyere version). Se Send en SDI-stream i udsendelseskvalitet.
Genlock-forskydning
Indstil en forsinkelse for genlock-billede for at kompensere for tidsforskelle med en genlock-skærm eller latensforskelle mellem din iPhone og andre genlock-kameraer. (Kræver iPhone 17 Pro eller en nyere model og iOS 27 eller en nyere version). Se Indstil en genlock-kilde.