Tag et Live Photo i FaceTime på Mac
Mens du er i et FaceTime-videoopkald med en anden person, kan du tage et Live Photo for at fastholde et øjeblik fra opkaldet. I modtager begge en meddelelse om, at fotografiet blev taget, og Live Photo anbringes i dit Fotos-bibliotek. Den anden person i opkaldet skal måske vælge at tillade Live Photo i sine FaceTime-indstillinger, før du kan tage et Live Photo.
Bemærk: Det er kun muligt at tage et Live Photo, hvis både du og den anden person i opkaldet bruger den nyeste version af enten macOS 10.13.6 eller macOS Mojave 10.14.4 eller iOS 12.1.4. Du kan finde flere oplysninger om de nyeste versioner af macOS i Apple-supportartiklen Apple-sikkerhedsopdateringer. Det er ikke muligt at tage et Live Photo i FaceTime i alle områder.
Indstil Live Photos i FaceTime
I FaceTime på din Mac skal du vælge FaceTime > Indstillinger og derefter klikke på Indstillinger.
Vælg afkrydsningsfeltet “Der må optages Live Photos under videoopkald”.
Hvis du vælger denne mulighed, giver du også andre tilladelse til at tage Live Photos af dig.
Indstil Fotos til Live Photos i FaceTime
Programmet Fotos behøver ikke at være åbent, når du tager et Live Photo, men det skal have være åbnet mindst en gang og have et standardbibliotek.
Åbn programmet Fotos på din Mac, hvis du ikke har åbnet det før.
Tag et Live Photo
Under et videoopkald på din Mac, kan du klikke på knappen Live Photo (eller bruge Touch Bar).
En meddelelse giver dig besked om, at du tog et Live Photo. Fotografiet er tilgængeligt i programmet Fotos.