Tag et Live Photo i FaceTime på Mac
Mens du er i et FaceTime-videoopkald med en eller flere personer, kan du tage et Live Photo af en af deltagerne for at fastholde et øjeblik fra opkaldet. I modtager begge en notifikation om, at fotoet blev taget, og Live Photo anbringes i dit Fotos-bibliotek. Hver person i opkaldet skal måske tillade Live Photo i sine FaceTime-indstillinger, før du kan tage et Live Photo. Se Krav til Live Photo i FaceTime.
Indstil Live Photos i FaceTime
I FaceTime på din Mac skal du vælge FaceTime > Indstillinger og derefter klikke på Indstillinger.
Vælg afkrydsningsfeltet “Der må optages Live Photos under videoopkald”.
Hvis du vælger denne mulighed, giver du også andre tilladelse til at tage Live Photos af dig.
Indstil Fotos til Live Photos i FaceTime
Appen Fotos behøver ikke at være åben, når du tager et Live Photo, men den skal have være åbnet mindst en gang, før du kan gemme et foto i biblioteket.
Åbn appen Fotos på din Mac, hvis du ikke har åbnet det før.
Tag et Live Photo
I appen FaceTime på din Mac skal du gøre et af følgende under et videoopkald:
I et en til en-opkald: Vælg FaceTime-vinduet.
I et gruppeopkald: Dobbeltklik på flisen med den person, du vil tage et Live Photo af.
Klik på knappen Tag billede (eller tryk på Live Photo på Touch Bar).
En notifikation giver dig besked om, at du tog et Live Photo. Fotoet er tilgængeligt i appen Fotos.
Gennemse dine fotos i appen Fotos på din Mac for at finde dit Live Photo.