Anmod om eller giv tilladelse til fjernbetjening i FaceTime på Mac
Under et video- eller samtaleopkald med én person i FaceTime på din Mac kan du fjernstyre en anden deltagers skærm eller tillade, at den anden person fjernstyrer din skærm. Personen, som styrer skærmen, kan hjælpe med et problem eller vise, hvordan en app bruges.
Bemærk: Hvis du vil fjernstyre en andens skærm eller lade vedkommende fjernstyre din skærm, skal I begge bruge en Mac med macOS 14 eller en nyere version.
Anmod om fjernbetjening
Under et FaceTime-opkald med én person på din Mac kan du bede den anden deltager om at dele sin skærm med dig.
Klik på på værktøjslinjen i vinduet Skærmdeling.
Accepter en anmodning om fjernbetjening
Under et FaceTime-opkald med én person på din Mac kan du starte deling af din skærm.
Klik på på menulinjen, og klik derefter på Tillad betjening.
Når du modtager en notifikation om anmodning om fjernbetjening, skal du klikke på Tillad i det vindue, som vises.
ADVARSEL: Personen, som fjernstyrer skærmen, kan udføre opgaver som f.eks. at åbne vinduer eller arkiver, ændre indstillinger eller genstarte din Mac. Du kan klikke på Tillad ikke for at afvise en anmodning om betjening, og du kan til enhver tid stoppe fjernbetjening.
Personen, som fjernstyrer din skærm, har muligvis ikke tilladelse til at udføre opgaver som f.eks. at ændre indstillinger til din Apple-konto, foretage betalinger eller slette din enhed. Dit Touch ID bliver slået fra under en fjernstyringssession.
Du kan stadig skrive, rulle eller flytte din markør, mens din skærm fjernbetjenes. Dine handlinger prioriteres over fjernhandlinger.
Afvis en anmodning om fjernbetjening
Når du modtager en notifikation om anmodning om fjernbetjening, skal du klikke på Tillad ikke. Skærmdeling fortsætter, og den anden deltager kan stadig tegne eller skrive på din skærm for at fremhæve vigtige områder.
Stop fjernbetjening
Gør et af følgende:
Hvis en anden styrer din skærm: Klik på på menulinjen, og klik derefter på Tillad betjening. (Knappen er dæmpet).
Hvis du betjener en andens skærm: Klik på på værktøjslinjen i vinduet Skærmdeling.
Afslutning af et FaceTime-opkald afslutter også fjernbetjening og skærmdeling.