Synkroniser din Windows-enhed og iPhone, iPad eller iPod
Du kan vælge de oplysninger, du vil synkronisere fra din Windows-enhed til din iPhone, iPad eller iPod. Du kan synkronisere alle emner af en bestemt type (for eksempel alle dine film eller fotos). Eller du kan vælge bestemte emner (for eksempel nogle af dine film og nogle af dine tv-udsendelser), hvilket giver dig større kontrol over, hvilke filer der synkroniseres.
Når du har valgt det indhold, du vil synkronisere, opdateres emnerne, hver gang din Windows-enhed synkroniseres med din Apple-enhed.
Første gang du slår synkronisering til, skal du slutte din Apple-enhed til din Windows-enhed via et USB- eller et USB-C-kabel. Når du har tilsluttet Apple-enheden, vises symbolet for den i indholdsoversigten, og når du vælger symbolet, vises synkroniseringsindstillingerne. Derefter vælger du, hvilke emner der skal synkroniseres.
Du kan også synkronisere trådløst, når din Windows-enhed og Apple-enhed har forbindelse til det samme Wi-Fi-netværk. Se Synkroniser indhold mellem din Windows-enhed og iPhone, iPad eller iPod touch via Wi-Fi.
Du kan få flere oplysninger om synkronisering her: Introduktion til synkronisering af din Windows-computer og dine Apple-enheder.
Synkroniser alle emner af en bestemt indholdstype
Slut din Apple-enhed til din Windows-enhed. (Du skal muligvis også trykke på Godkend på din Apple-enhed).
Du kan tilslutte din enhed med et USB- eller USB-C-kabel eller bruge en Wi-Fi-forbindelse. Se Synkroniser indhold mellem din Windows-enhed og iPhone, iPad eller iPod touch via Wi-Fi.
Gå til appen Apple-enheder på din Windows-enhed.
Vælg din Apple-enhed i indholdsoversigten.
Hvis du slutter din Apple-enhed til din Windows-enhed med et USB- eller USB-C-kabel og ikke kan se Apple-enheden i indholdsoversigten, kan du få hjælp her: Hvis din iPhone, iPad eller iPod ikke vises i indholdsoversigten.
Vælg den type indhold, du vil synkronisere, i indholdsoversigten.
Du skal have Apple TV-appen på din Windows-enhed for at kunne synkronisere tv-udsendelser og film, og appen Apple Music for at kunne synkronisere musik.
Bemærk: Hvis du bruger iCloud-fotos og Apple Music, når du vælger musik eller fotos, vises der ingen indstillinger til synkronisering. Dine fotos og din musik synkroniseres automatisk vha. iCloud.
Vælg afkrydsningsfeltet “Synkroniser [ indholdstype] til [enhedsnavn]” for at aktivere synkronisering af denne emnetype. Vælg f.eks. afkrydsningsfeltet “Synkroniser film til [enhedens navn]” for at synkronisere dine film.
Når afkrydsningsfeltet er valgt, er synkronisering indstillet til at overføre alle emner af denne type til din enhed.
Du kan også indstille synkronisering for at spare lagringsplads. Se Spar lagringsplads, når du synkroniserer.
Gentag trin 4 og 5 for hver type indhold, du vil synkronisere.
Linjen nederst i vinduet viser, hvor meget plads der vil være tilbage på enheden efter synkroniseringen. Flyt musemarkøren over linjen for at se oplysninger om det indhold, du er ved at synkronisere.
Vælg Anvend, når du er klar til at synkronisere.
Du kan vælge, at din Apple-enhed skal synkroniseres automatisk, hver gang du forbinder den til din Windows-enhed. Se Slå automatisk synkronisering til eller fra.
Inden du afbryder forbindelsen mellem din Apple-enhed og din Windows-enhed, skal du vælge i indholdsoversigten.
Synkroniser specifikke emner af en bestemt indholdstype
Hvis du ønsker at synkronisere enkelte emner i stedet for alle emner af én type, kan du læse mere her: