Føj kontakter fra iCloud, Facebook m.m. til Kontakter på Mac
Hvis du opbevarer kontakter i internetkonti, f.eks. iCloud, Google eller Yahoo, kan du bruge kontiene i appen Kontakter og få adgang til alle dine kontakter på et sted.
Bemærk: Det er ikke nødvendigt at have en internetkonto for at kunne bruge Kontakter – du kan tilføje familie, venner og virksomheder direkte i Kontakter. Se Tilføj personer og virksomheder.
Tilføj en ny konto
Du vælger Kontakter > Tilføj konto i appen Kontakter på din Mac.
Vælg en kontotype, og klik på Fortsæt. Hvis du ikke kan se din kontotype, skal du vælge Anden konto til Kontakter og klikke på Fortsæt.
Skriv dine kontooplysninger.
Sørg for, at afkrydsningsfeltet Kontakter er valgt for kontoen.
Tilføj en konto, som du allerede bruger på din Mac
I appen Kontakter på Mac vælger du Kontakter > Konti for at åbne indstillinger til internetkonti.
Vælg den konto, du ønsker at bruge, til venstre, og marker derefter Kontakt-afkrydsningsfeltet til højre.
Ophør midlertidigt med at bruge en konto
I appen Kontakter på Mac vælger du Kontakter > Konti for at åbne indstillinger til internetkonti.
Vælg kontoen til venstre, og fravælg derefter afkrydsningsfeltet Kontakter til højre.
Hvis du vil se kontakterne igen, skal du vælge kontoens afkrydsningsfelt for at slå kontoen til igen.
Fjern en konto
I appen Kontakter på Mac vælger du Kontakter > Indstillinger, og klikker derefter på Konti.
Vælg en konto, og klik derefter på knappen Fjern .
Hvis du vil se kontakterne igen, skal du tilføje kontoen igen.
Vælg standardkonto for kontakter
Hvis du bruger flere konti i Kontakter, føjes nye kontakter til standardkontoen. Du kan vælge standardkontoen.
I appen Kontakter på Mac vælger du Kontakter > Indstillinger og klikker derefter på Generelt.
Klik på lokalmenuen Standardkonto (vises kun, hvis du bruger mere end en konto), og vælg derefter en konto.
Hvis du tilføjer en skole- eller virksomhedskonto, får du måske adgang til kontakter i en netværksbibliotekstjeneste.
Når du logger ind med samme Apple-id på alle dine enheder og slår Kontakter til i indstillingerne til iCloud, er dine kontakter tilgængelige på alle dine enheder, og de ændringer, du foretager af kontakter på en enhed, vises også på de andre enheder.