Forbind kontakter i Kontakter på Mac
Hvis du bruger flere konti i Kontakter, kan du ende med at have flere kort til en kontakt – f.eks. et kort fra din Yahoo-konto og et fra din Google-konto. Du kan forbinde kortene for at forenkle din liste med kontakter. Kortet til hver konto bevares, men i Kontakter vises kun et kort med de kombinerede oplysninger.
I programmet Kontakter på Mac, skal du gøre et af følgende:
Forbind kort: Vælg de kort, du vil forbinde, på listen med kontakter, og vælg derefter Kort > Forbind valgte kort.
Ophæv kort: Vælg det forbundne kort på listen med kontakter, klik på Rediger, og klik derefter på knappen Fjern til en eller flere konti.
Hvis du fjerner en konto, der indeholder forbundne kort, ophæves forbindelsen mellem kortene, og det er kun kortene i den pågældende konto, som fjernes.