Udskriv billeder og PDF-dokumenter
Når du udskriver et billede eller PDF-dokument med ColorSync-hjælpefunktion, kan du vælge avancerede indstillinger til styring af dokumentets farver, eller du kan udskrive dokumentet uden farvestyring.
Åbn ColorSync-hjælpefunktion for mig
Vælg Arkiv > Åbn, og vælg derefter et billede eller et PDF-dokument.
Når arkivet åbnes, skal du vælge Arkiv > Udskriv, og derefter vælge Vis oplysninger.
Klik på lokalmenuen Farve, og vælg en mulighed:
Tilpas til printerbeskrivelse: Kontrollerer farvestyringen i det udskrevne produkt.
Send til printer: Lader printeren kontrollere farvestyringen i det udskrevne produkt.
Udskriv som farveside: Udskriver dokumentet uden farvestyring. Denne mulighed findes kun, hvis dokumentet bruger samme farveområde som printeren; f.eks. hvis du udskriver et RGB-dokument på en RGB-printer.
Hvis du vælger “Tilpas til printerbeskrivelse”, skal du vælge en mulighed på lokalmenuen Målsætning:
Automatisk: Bruger standardmålsætningen.
Perceptuel: Anvender realistiske farver, hvilket er nyttigt til fotografier.
Relativ kolorimetrisk: Bevarer farvepræcisionen, når der kræves bestemte farver, f.eks. i logoer.
Mætning: Bevarer klarheden i farver, hvilket er praktisk til grafik som lagkage- og søjlediagrammer.
Absolut kolorimetrisk: Justerer farverne, så der tages højde for forskellene i hvidpunkter.