![](https://help.apple.com/assets/61E87D099FBB321A545FD4CE/61E87D0A9FBB321A545FD4D5/da_DK/0c8ac6d3d68817be10a220c696e567d4.png)
Udskriv billeder og PDF-dokumenter i ColorSync-hjælpefunktion på Mac
Når du udskriver et billede eller PDF-dokument med ColorSync-hjælpefunktion, kan du vælge avancerede indstillinger til styring af dokumentets farver, eller du kan udskrive dokumentet uden farvestyring.
Åbn ColorSync-hjælpefunktion for mig
Vælg Arkiv > Åbn i appen ColorSync-hjælpefunktion
på din Mac, og vælg et billede eller et PDF-dokument.
Vælg Arkiv > Udskriv, når arkivet åbnes, og klik derefter på pilen
ud for ColorSync-hjælpefunktion for at vise mulighederne (hvis de ikke allerede vises).
Klik på lokalmenuen Farve, og vælg en mulighed:
Tilpas til printerprofil: Kontrollerer farvestyringen i det udskrevne produkt.
Send til printer: Lader printeren kontrollere farvestyringen i det udskrevne produkt.
Udskriv som farveside: Udskriver dokumentet uden farvestyring. Denne mulighed findes kun, hvis dokumentet bruger samme farveområde som printeren; f.eks. hvis du udskriver et RGB-dokument på en RGB-printer.
Hvis du vælger “Tilpas til printerprofil”, skal du klikke på lokalmenuen Målsætning og vælge en af følgende muligheder:
Perceptuel: Anvender realistiske farver, hvilket er nyttigt til fotos.
Relativ kolorimetrisk: Bevarer farvepræcisionen når der kræves bestemte farver til visse billeder, f.eks. logoer.
Mætning: Bevarer klarheden i farver, hvilket er praktisk til grafik som lagkage- og søjlediagrammer.
Absolut kolorimetrisk: Justerer farverne, så der tages højde for forskellene i hvidpunkter.
Klik på Udskriv.