
Vis og sammenlign farveprofiler i ColorSync-hjælpefunktion på Mac
Brug ColorSync-hjælpefunktion til at se installerede farveprofiler på din Mac. Når du installerer enheder, f.eks. kameraer, skærme eller printere, oprettes der en farveprofil med farvefunktionerne og -begrænsningerne for hver enhed. Du kan også bruge ColorSync-hjælpefunktion til at sammenligne farveområdet i to farveprofiler.
Åbn ColorSync-hjælpefunktion for mig
Se en farveprofil
Gå til appen ColorSync-hjælpefunktion
på din Mac.
Klik på Profiler på værktøjslinjen i vinduet ColorSync-hjælpefunktion.
Klik på en
på listen med profiler for at åbne en gruppe profiler, og vælg derefter en profil.
Du kan ændre den aktuelle lab-plotoversigt ved at klikke på lokalmenuen i lab-plottet og vælge en mulighed.
Du kan rotere lab plot-modellen ved at klikke på og trække den.
Klik på Åbn for at se flere oplysninger om en profil.
Du kan vælge et emne i det nye vindue for at vise eller ændre oplysninger, f.eks. individuelle farveværdier.
Sammenlign farveområdet i to farveprofiler
Gå til appen ColorSync-hjælpefunktion
på din Mac.
Klik på Profiler på værktøjslinjen i vinduet ColorSync-hjælpefunktion.
Klik på en
på listen med profiler for at åbne en gruppe profiler, og vælg derefter en profil.
Klik på lokalmenuen i lab-plottet, og vælg Bevar til sammenligning.
Klik på en anden profil.
Hver profils farveområde vises. Den profil, du bevarede til sammenligning, er lysere end den anden profil, du klikkede på.
Når du er færdig med at sammenligne profiler, kan du klikke på lokalmenuen i lab-plottet og derefter vælge Ryd sammenligning.