
Kontroller og reparer farveprofiler i ColorSync-hjælpefunktion på Mac
Du kan bruge ColorSync-hjælpefunktion til at kontrollere og reparere farveprofiler. Hvis farvepræcisionen i en enhed, f.eks. et kamera, en printer eller en skærm, er ændret, skal du muligvis kontrollere og reparere dine farveprofiler.
Åbn ColorSync-hjælpefunktion for mig
Gå til appen ColorSync-hjælpefunktion
på din Mac.
Klik på Førstehjælp til profil på værktøjslinjen i vinduet ColorSync-hjælpefunktion.
Klik på Bekræft, og følg instruktionerne på skærmen.
Hvis en profil ikke kan repareres, skal du gå til Bibliotek > ColorSync > Profil, vælge farveprofilen (den slutter med .icc), trykke på Kommando-I og derefter sikre, at du har både læse- og skrivetilladelser i afsnittet Deling og tilladelser.
Profiler på et netværk eller i låste mapper kan muligvis ikke rettes. Andre profiler kan f.eks. ikke rettes automatisk, hvis der mangler en obligatorisk kode, og der kræves flere data for at oprette koden.
Klik på Profiler på værktøjslinjen for at se de installerede profiler.