Indstil et fag i nærheden, der ikke administreres, i Klasseværelse
Der kræves hverken Apple School Manager eller en løsning til administration af mobile enheder (MDM) til fag i nærheden, der ikke administreres. Disse fag kan heller ikke bruges med:
Administrerede Apple-id'er
Delt iPad
Den konfigurationsprofil til uddannelsesmiljøet fra din MDM-løsning, der opretter MDM-synkroniserede fag
Funktioner
Fag i nærheden, der ikke administreres, har følgende funktioner:
Du kan annoncere, at et fag i nærheden, der ikke administreres, er klar til tilmelding.
Elever kan søge efter faget fra deres iPad eller Mac.
Eleverne kan nemt gå fra det ene lokale til det andet med deres iPad eller Mac.
Eleverne tilføjer faget ved at skrive en invitationskode på fire cifre, som du har oplyst. En elev kan tilføje mere end et fag, enten med samme lærer eller forskellige lærere.
Mulige handlinger
Du kan udføre følgende handlinger, mens du underviser i faget:
Du kan få flere oplysninger i Krav til brug af fag i nærheden, der ikke administreres, med Klasseværelse.
Skriv dine oplysninger, og opret dit første fag
Åbn Klasseværelse på din Mac, og skriv det navn, eleverne skal se (f.eks. Lars Jensen).
Klik på billedsymbolet for at tage eller vælge et foto, og klik derefter på OK.
Du kan ændre det senere ved at klikke på dit symbol øverst i venstre hjørne og ændre dit navn eller foto.
Klik på Fortsæt.
Tryk på Opret klasse, skriv derefter navnet på din klasse og eventuelt en beskrivelse, vælg et symbol og en baggrundsfarve til klassen, og klik på Opret.
Inviter elever til at tilmelde sig faget
Dit annoncerede fag i nærheden, som ikke administreres, er klar til tilmelding, og en elev kan nu søge efter faget ved at vælge Indstillinger > Klasseværelse på sin iPad. Eleverne tilføjer faget ved at skrive en invitationskode på fire cifre, som du har oplyst. En elev kan tilmelde sig flere fag, enten med samme lærer eller forskellige lærere, så eleven nemt kan gå fra det ene lokale til det andet med sin iPad.
Hvis du ikke allerede har åbnet faget, skal du vælge det, klikke på knappen Handlinger og derefter klikke på Inviter.
Bemærk: Det kan tage op til 10 sekunder, før faget vises for elever i nærheden.
Bed eleverne om at gøre et af følgende:
Vælge Indstillinger > Klasseværelse og trykke på “Tilføj navn på fag” på deres iPad.
Vælge Systemindstillinger > Klasseværelse og klikke på “Tilføj navn på fag” på deres Mac.
Hvis dine elever har Mit kort i appen Kontakter, kan de bruge eller ændre deres navn og foto.
Når du er klar til, at eleverne tilmelder sig, skal du vise koden til faginvitationen på Apple TV, så alle eleverne kan se den.
Når en elev er føjet til faget, vises eleven i vinduet. Der vises et afkrydsningsfelt ud for elevernes navn, hvilket viser, at de vil blive en del af dette fag.
Gennemse listen med elever, fravælg dem, du ikke vil have i faget, og klik derefter på Tilføj.
Du kan altid tilføje flere elever.
Fjern elever fra et fag
Vælg faget, hvis du ikke allerede har åbnet det.
Gør et af følgende:
Vælg Alle elever i indholdsoversigten.
Vælg en bestemt gruppe i indholdsoversigten.
Opret en gruppe manuelt, og vælg den derefter i indholdsoversigten.
Klik på Vælg i øverste højre hjørne af skærmen, vælg de enkelte elever, og klik derefter på OK.
Klik på nappen Handlinger , klik på Fjern, og klik derefter Fjern igen.
Når du har fået elever i faget, kan du vejlede dem. Se følgende: