Brugerhåndbog til Skak
til macOS Mojave
Hvis du vil spille skak mod din Mac eller en anden person, skal du vælge Spil > Nyt.
Tip: Når du starter et nyt spil, kan du holder markøren over emnerne på lokalmenuerne for at få flere oplysninger om indstillingerne til spillene og spillerne.
Gør et af følgende i programmet Skak på din Mac:
Spil et spil online: Log ind på Game Center, vælg Spil > Nyt, klik på lokalmenuen Spillere, og vælg derefter Game Center-spil.
Få tip: Vælg Træk > Vis tip. En pil peger på det sted, hvor du bør flytte brikken hen til. Hvis sværhedsgraden er indstillet til Hurtigere, vises der ingen tip.
Fortryd et træk: Vælg Træk > Fortryd træk for hvert træk, du vil fortryde.
Se træk: Vælg Træk > Vis sidste træk. En pil peger fra det felt, som brikken blev flyttet fra, til det nye felt. Hvis du vil se alle de træk, som blev foretaget under et spil, skal du vælge Træk > Spil-journal.
Skift udseende på et spil: Vælg Skak > Indstillinger, og vælg derefter et layout til brættet og brikkerne.
Indstil sværhedsgraden: Vælg Skak > Indstillinger, og træk derefter mærket mod Hurtigere eller Bedre for at nedsætte eller øge sværhedsgraden eller hastigheden (ikke muligt, når du spiller mod en anden person).
Få trækkene læst op: Vælg Skak > Indstillinger, vælg afkrydsningsfelterne for de træk, som du vil have læst op, og vælg derefter stemmerne.
Skift visningsvinkel på skakbrættet: Klik og hold i et af hjørnerne på brættet, og juster derefter visningsvinklen vha. musen eller pegefeltet.
Brug talte kommandoer: Hvis du vil bruge talte kommandoer, skal du først slå Forbedret diktering til og derefter vælge Skak > Indstillinger og vælge Spiller må sige sine træk højt. Når dikteringsvinduet åbnes, skal du trykke på genvejstasten (den tast, du valgte, da du slog Forbedret diktering til) og sige en kommando. Gør meget ud af ikke at tøve, når du taler.
Du kan bruge talte kommandoer til følgende handlinger:
Handling
Eksempel på talt kommando
Flyt en brik
“Pawn e2 to e4”
Slå en brik
“Pawn e5 takes f6”
Anbring en brik
“Drop bishop at g4” (kun for crazyhouse-spil)
Udskift en bonde
“Pawn e7 to e8 promoting to queen”
Rokade
“Castle kingside” eller “Castle queenside”
Fortryd et træk
“Take back move”