
Apple Private Cloud Compute SOC 3-kontrolrapporter
SOC-rapporter (SOC – System and Organization Controls) er interne undersøgelser af kontroller, som udarbejdes af American Institute of Certified Public Accountants (AICPA). Apple bestilte en uafhængig undersøgelse af sine kontroller over systemet Private Cloud Compute (PCC) Provisioning System. SOC 3-rapporten beskriver den uafhængige kontrollørs undersøgelse af, hvorvidt disse kontroller fungerede effektivt gennem hele perioden. Denne rapport giver rimelig sikkerhed for, hvorvidt Apples systemkrav og forpligtelser med hensyn til tjenester blev opfyldt baseret på de relevante tillidskriterier.
SOC 3-oversigt
SOC 3-rapporten er en uafhængig undersøgelsesrapport, der beskriver systemkravene og forpligtelserne mht. tjenester for Private Cloud Compute, som Apple har udviklet, og som fungerer i henhold til de kriterier for tillidstjenester, der er relevante for sikkerhed, behandlingsintegritet og fortrolighed og beskrives i AICPA Trust Services Criteria, Trust Services Principles section 100, 2017 Trust Services Criteria for Security, Availability, Processing Integrity, Confidentiality, and Privacy.
SOC 3-rapporter
Du kan hente rapporterne her:
April 2026: Undersøgelsesperiode med slutdatoen 30. april 2026
Januar 2026: Undersøgelsesperiode med slutdatoen 31. januar 2026
Oktober 2025: Undersøgelsesperiode med slutdatoen 31. oktober 2025
Juli 2025: Undersøgelsesperiode med slutdatoen 31. juli 2025
Ofte stillede spørgsmål om SOC 3-rapporten
Hvad er en SOC 3-rapport? En SOC 3-rapport indeholder et skriftligt udsagn fra tjenesteorganisationens ledelse, som bekræfter, hvorvidt kontrollerne blev udviklet og fungerede effektivt for at opfylde systemkravene og forpligtelserne med hensyn til tjenester baseret på de relevante kriterier for tillidstjenester.
Hvilket emne fokuserer SOC 3-rapporterne på? Rapporterne behandler systemet Apple Private Cloud Compute Provisioning System og navnlig de processer, der bruges til aktivering, løbende godkendelse og beskyttelse af oplysninger i compute-noder samt de relaterede politikker, procedurer og kontrolaktiviteter.
Dækker denne rapport Apple Intelligence? Undersøgelserne blev ikke udført for at vurdere ydeevnen eller integriteten i Apples tjenester til kunstig intelligens. Derfor udtrykker den uafhængige kontrollør ikke nogen mening eller nogen anden form for garanti angående Apples tjenester til kunstig intelligens.
Hvor ofte opdateres denne rapport? Apple udsender PCC SOC 3-rapporter kvartalsvis på en 12 måneders løbende basis. Hver rapport dækker en løbende periode på 12 måneder og opdateres hvert kvartal. For eksempel bliver en rapport med slutdatoen 31. januar efterfulgt af en rapport med slutdatoen 30. april.
Hvis du har spørgsmål om Apples certificeringer af sikkerhed og anonymitet, kan du kontakte security-certifications@apple.com.