Brug fokusfiltre i Kalender på Mac
Du kan vælge, hvilke kalendere der skal vises og sende dig notifikationer, baseret på din aktuelle fokusfunktion. Du kan f.eks indstille et filter for kun at vise din arbejdskalender, når fokusfunktionen Arbejde er slået til.
Indstil et fokusfilter til Kalender
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Fokus i indholdsoversigten på din Mac. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på en fokusfunktion til højre, og klik på Tilføj filter under Fokusfiltre. Se Indstil en fokusfunktion.
Klik på Kalender, klik på Vælg, vælg en eller flere kalendere, og klik derefter på Tilføj.
Slå midlertidigt fokusfilteret til Kalender fra
Du kan slå et fokusfilter til Kalender fra midlertidigt, når en fokusfunktion er slået til.
Gå til appen Kalender på din Mac.
Klik på Slå fra ud for Filtreret efter fokusfunktion.
Du slår fokusfilteret til igen i Kalender ved at klikke på Slå til ved siden af Fokusfilter fra.
Fjern et fokusfilter i Kalender
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Fokus i indholdsoversigten på din Mac. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på en fokusfunktion til højre, og klik på Filtrer kalendere under Fokusfiltre.
Klik på Slet appfilter, og klik derefter på Slet filter.