• Global Nav Åbn menuGlobal Nav Luk menu
  • Apple
  • Shoppingpose
Søg i support
Annuller
  • Apple
  • Mac
  • iPad
  • iPhone
  • Watch
  • TV
  • Music
  • Support
  • Shoppingpose
Brugerhåndbog til Boot Camp-assistent
Ãbn menuLuk menu
  • Fællesskaber
  • Kontakt support
macOS Catalina 10.15
macOS Mojave 10.14
macOS High Sierra
Indholdsfortegnelse

Installer Windows på din nyere Mac vha. Boot Camp

Nyere Mac-computere bruger en strømlinet metode til installering af Windows på din Mac. Du kan finde ud af, om din Mac bruger denne metode, i Apple-supportartiklen Sådan installerer du Windows 10 på din Mac med Boot Camp Assistant. Hvis din Mac er en ældre model, skal du i stedet følge instruktionerne i Installer Windows på din ældre Mac vha. Boot Camp.

Hvad du behøver

  • Det tastatur og den mus eller det pegefelt, der fulgte med Mac. Hvis de ikke er tilgængelige, kan du bruge et USB-tastatur og en USB-mus.

  • En 64-bit-version af Windows 10 (fuld installation) på et diskbillede (ISO-arkiv) eller et andet installationsmedie.

    Du kan hente en diskafbildning af Windows 10 (ISO-fil) hos Microsoft.

  • Tilstrækkelig ledig lagringsplads på dit startdrev. Du kan finde oplysninger om, hvor meget ledig plads der kræves, i Apple-supportartiklen Sådan installerer du Windows 10 på din Mac med Boot Camp Assistant.

Før du starter

Før du begynder at installere Windows, skal du sikkerhedskopiere alle vigtige arkiver.

Du kan bruge Time Machine eller en anden metode til at sikkerhedskopiere dine arkiver. Du kan finde oplysninger om sikkerhedskopiering af arkiver under Sikkerhedskopier dine arkiver vha. Time Machine og Metoder til at sikkerhedskopiere eller beskytte dine arkiver.

Udfør installeringen

Udfør følgende trin i rækkefølge på din Mac.

Trin 1: Søg efter softwareopdateringer

Før du installerer Windows, skal du installere alle macOS-opdateringer.

  1. På din Mac skal du logge ind som administrator, slutte alle åbne programmer og logge andre brugere ud.

  2. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Softwareopdateringer, og installer derefter alle tilgængelige macOS-opdateringer.

    Hvis Mac starter igen efter installering af en opdatering, skal du åbne Softwareopdateringer igen for at installere evt. flere opdateringer.

Trin 2: Klargør Mac til Windows

Boot Camp-assistent klargør din Mac ved at oprette en ny partition til Windows kaldet BOOTCAMP og hente software til Boot Camp-understøttelse.

Vigtigt: Hvis du bruger en bærbar Mac, skal du tilslutte strømforsyningen, før du fortsætter.

  1. På din Mac skal du åbne Boot Camp-assistent i /Programmer/Hjælpeprogrammer.

  2. Klik på Fortsæt på introduktionsskærmen.

    Systemet tjekkes for ledig diskplads i alt. Ældre Time Machine-snapshots og bufferlagrede iCloud-arkiver fjernes for at give plads til Boot Camp. Det tager muligvis lang tid, før denne proces er fuldført (du kan klikke på knappen Stop for at springe denne proces over).

  3. I Installer Windows skal du klikke på Vælg og derefter vælge ISO-billedet af Windows.

  4. Angiv en partitionsstørrelse ved at trække skillelinjen mellem macOS- og Windows-partitionerne.

    Vigtigt: Du kan ikke ændre størrelse på partitionen senere.

  5. Klik på Installer.

Når dette trin er fuldført, starter Windows-installeringsprogrammet.

Trin 3: Installer Windows

  1. I installeringsprogrammet til Windows skal du følge instruktionerne på skærmen.

    Når installationen er fuldført, genstarter Mac automatisk vha. Windows.

  2. Følg instruktionerne på skærmen for at indstille Windows.

Trin 4: Installer Boot Camp på Windows

Efter installering af Windows begynder installeringen af Boot Camp-drivere, der understøtter din Mac-hardware.

Bemærk: Hvis softwaren til understøttelse ikke installeres automatisk, skal du installere det manuelt. Der er flere instruktioner i Apple-supportartiklen Hvis Boot Camp-installeringsprogrammet ikke åbnes efter brug af Boot Camp-assistent.

  1. I Boot Camp-installeringsprogrammet i Windows skal du følge instruktionerne på skærmen.

    Vigtigt: Klik ikke på knappen Annuller i nogen af installeringsvinduerne.

    Hvis der vises en meddelelse om, at den software, du installerer, ikke har bestået Windows Logo-testen, skal du klikke på Fortsæt alligevel.

    Du behøver ikke at reagere på installeringsvinduer, der vises kortvarigt under installeringen, men hvis en dialog beder dig om at installere enhedssoftware, skal du klikke på Installer.

    Hvis det ser ud, som om der ikke sker noget, kan der være et skjult vindue, hvor du skal foretage et valg. Se bag åbne vinduer.

  2. Klik på Afslut, når installationen er fuldført.

  3. Når Mac starter igen, skal du følge instruktionerne i evt. andre installeringsprogrammer, der vises.

Se ogsåKom i gang med Boot Camp på MacFejlfinding af problemer med Boot Camp-assistent på MacApples websted med support: Support til Boot Camp
Apple
  1. Support
  2. Brugerhåndbog til Boot Camp-assistent
  3. Installer Windows på din nyere Mac vha. Boot Camp
Danmark
Copyright © 2019 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Fortrolighedspolitik Betingelser for brug Salg og refunderinger Oversigt over websted Brug af cookies