macOS High Sierra

Installer Windows på din nyere Mac

Nyere Mac-computere bruger en strømlinet metode til installering af Windows på din Mac. Du kan finde ud af, om din Mac bruger denne metode, under “Læs mere” i Apple-supportartiklen Sådan installerer du Windows med Boot Camp. Hvis din Mac er en ældre model, skal du i stedet følge instruktionerne i Installer Windows på din ældre Mac.

Du kan finde ud af hvilke versioner af Windows din Mac understøtter, hvis du læser Apple-supportartiklen Systemkrav ved installering af Windows på en Mac-computer via Boot Camp.

Hvad du behøver

  • Det tastatur og den mus eller det pegefelt, der fulgte med Mac. Hvis de ikke er tilgængelige, kan du bruge et USB-tastatur og en USB-mus.

  • Et Windows ISO-billede (et diskbillede, der indeholder alt indholdet af en dvd) hentet fra Microsoft eller en fuld installationsdisk til Windows (ikke en opgraderingsversion af Windows) og et indbygget drev eller et kompatibelt eksternt optisk drev.

    Hvis du vil hente Windows ISO-billeder, skal du se Microsoft Windows Download af software.

  • Mindst 55 GB ledig plads på en intern harddisk.

Før du starter

Før du begynder at installere Windows, skal du sikkerhedskopiere alle vigtige arkiver.

Du kan bruge Time Machine eller flere andre metoder til at sikkerhedskopiere dine arkiver. Du kan få oplysninger om sikkerhedskopiering af arkiver ved at vælge Hjælp > Hjælpcenter i Finder og derefter søge efter “sikkerhedskopiere”.

Udfør installeringen

Udfør følgende trin i rækkefølge.

Trin 1: Søg efter softwareopdateringer

Før du installerer Windows, skal du installere alle macOS-opdateringer.

  1. Log ind som administrator på Mac, slut alle åbne programmer, og log andre brugere ud.

  2. Vælg Apple > App Store, klik på Opdateringer, og installer derefter alle tilgængelige opdateringer.

    Hvis Mac starter igen efter installering af en opdatering, skal du vælge Apple > App Store igen for at installere evt. flere opdateringer.

Trin 2: Få et Windows ISO-billede

Du skal oprette eller hente et Windows ISO-billede af den komplette installering af 64 bit versionen af Windows.

Gør et af følgende:

Trin 3: Klargør Mac til Windows

Boot Camp-assistent hjælper med at klargøre Mac til Windows ved at oprette en ny partition til Windows og derefter starte installeringsprogrammet til Windows.

Vigtigt: Hvis du bruger en bærbar Mac, skal du tilslutte strømforsyningen, før du fortsætter.

  1. Åbn Boot Camp-assistent i /Programmer/Hjælpeprogrammer.

  2. Klik på Fortsæt på introduktionsskærmen.

    Hvis Vælg opgaver vises, skal du bruge et USB-flashdrev eller et -harddrev til at installere Windows. Følg instruktionerne i Installer Windows på din ældre Mac.

  3. I Installer Windows skal du klikke på Vælg og derefter vælge det ISO-billede, du oprettede eller hentede fra Microsoft.

  4. Angiv en partitionsstørrelse ved at trække skillelinjen mellem macOS- og Windows-partitionerne.

    Vigtigt: Du kan ikke ændre størrelse på partitionen senere.

    Hvis du har brug for hjælp til at afgøre, hvilken størrelse der er bedst til Windows-partitionen, henvises du til dokumentation til installeringsprogrammet til Windows.

  5. Klik på Installer.

    Boot Camp-assistent opretter en Windows-partition kaldet BOOTCAMP, genstarter Mac og åbner installeringsprogrammet til Windows.

Trin 4: Installer Windows

Følg disse instruktioner for at installere Windows på din Mac.

  1. I installeringsprogrammet til Windows skal du følge instruktionerne på skærmen.

  2. Hvis du bliver spurgt, hvor Windows skal installeres, skal du bare klikke på Næste (installeringspartitionen er valgt på forhånd).

    ADVARSEL: Opret eller slet ikke en partition, og vælg ikke en anden partition. Hvis du gør det, risikerer du at slette alt indholdet på din macOS-partition.

  3. Følg instruktionerne på skærmen for at afslutte installeringen af Windows.

    Når du har installeret Windows-softwaren, genstarter Mac automatisk fra Windows.

  4. Brug indstillingsskærmen til at konfigurere Windows.

Trin 5: Installer software til Windows-understøttelse

Efter installering af Windows begynder installeringen af Boot Camp-drivere, der understøtter din Mac-hardware.

  1. Følg instruktionerne på skærmen.

    Vigtigt: Klik ikke på knappen Annuller i nogen af installeringsvinduerne.

    Hvis der vises en meddelelse om, at den software, du installerer, ikke har bestået Windows Logo-testen, skal du klikke på Fortsæt alligevel.

    Du behøver ikke at reagere på installeringsvinduer, der vises kortvarigt under installeringen, men hvis en dialog beder dig om at installere enhedssoftware, skal du klikke på Installer.

    Hvis det ser ud, som om der ikke sker noget, kan der være et skjult vindue, hvor du skal foretage et valg. Se bag åbne vinduer.

  2. Når softwaren til understøttelse er installeret, skal du klikke på Afslut.

  3. Når Mac starter igen, skal du følge instruktionerne i evt. andre installeringsprogrammer, der vises.

  4. Se efter opdateret software til Windows-understøttelse. I macOS skal du vælge Apple > App Store, klikke på Opdateringer, og derefter installere alle tilgængelige opdateringer.