Om Let tilgængelighed på iPhone
Let tilgængelighed er en særlig iOS-oplevelse, der gør det lettere for personer med kognitive funktionsnedsættelser at bruge iPhone uafhængigt.
Hold det enkelt
Med Let tilgængelighed på iPhone er emner på skærmen større, funktioner er mere fokuserede, og det er lettere at navigere og forstå, hvilke handlinger der kan udføres.
Vigtige iPhone-aktiviteter – nemmere end nogensinde før
Apps til almindelige iPhone-aktiviteter er designet specielt til Let tilgængelighed og gør det lettere at ringe og sende beskeder til de nærmeste, tage fotos og lytte til musik.
Vælg de rette apps og funktioner
En betroet hjælper, f.eks. et familiemedlem eller en omsorgsperson, kan hjælpe med at indstille og personliggøre Let tilgængelighed, så iPhone fungerer bedst muligt for den person, som de hjælper.
Visuelle alternativer til tekst
Let tilgængelighed gør det muligt at navigere på iPhone og kommunikere vha. visuelle emner i stedet for tekst. Emner på skærmen kan vises i et stort net, der fremhæver billeder og symboler, og beskeder kan sendes med et tastatur, der kun har emoji, eller som en videoselfie.
Vil du vide mere? Start med Indstil Let tilgængelighed, eller udforsk apps, der er blevet optimeret til Let tilgængelighed, f.eks. Opkald, Kamera, Beskeder og Musik.