Brug godkendelse via organisationsnetværket med Google Workspace i Apple School Manager
Du kan knytte Apple School Manager til Google Workspace ved hjælp af godkendelse via organisationsnetværket for at give brugere tilladelse til at logge ind med deres Google Workspace-brugernavn og -adgangskode. Dette omfatter en proces i to trin:
1. Konfigurer processen for godkendelse via organisationsnetværket. Når du har konfigureret godkendelse via organisationsnetværket med Google Workspace, vises andre domæner, du måtte have, automatisk.
2. Test godkendelse med en enkelt Google Workspace-domænekonto.
Hvis du forsøger at placere et domæne, du allerede har bekræftet, i organisationsnetværket, men en anden organisation allerede har placeret et identisk domæne i deres organisationsnetværk, skal du kontakte organisationen for at fastslå, hvem der har autoritet til at placere domænet i organisationsnetværket. Se Om domænekonflikter.
Google Workspace er den id-leverandør, som godkender brugeren i Apple School Manager og udsteder godkendelsestokens. Denne godkendelse understøtter certifikatgodkendelse og tofaktorgodkendelse (2FA).
Vigtigt: Når Google Workspace-forbindelsen er udløbet, placeres brugerkonti ikke længere i organisationsnetværket, og de synkroniseres ikke længere med Google Workspace. Du skal genoprette forbindelsen til Google Workspace, hvis du vil fortsætte med at bruge organisationsnetværk og synkronisering.
Konfigurer processen om godkendelse via organisationsnetværket
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger , og vælg derefter Konti .
Ud for Godkendelse via organisationsnetværket skal du vælge Rediger, vælge Google Workspace og derefter vælge Opret forbindelse.
Vælg "Log ind med Google", indtast dine Google Workspace-administratoroplysninger, og vælg derefter Næste.
Indtast adgangskoden for kontoen, og vælg derefter Næste.
Du kan eventuelt gennemse listen over domæner, der bekræftes automatisk, og eventuelle domæner med konflikter.
Accepter vilkårene og betingelserne, og tjek derefter følgende:
Vis overvågningsrapporter for G Suite-domænet
Vis domæner, der er relateret til dine kunder
Se oplysninger om brugere på dit domæne.
Vælg Fortsæt, og vælg derefter OK.
I nogle tilfælde kan du muligvis ikke tilføje dit domæne. Nogle almindelige årsager er:
Den Google Workspace-administratorkonto, der bruges, har ikke tilladelse til at tilføje domæner.
Brugernavnet eller adgangskoden fra kontoen i trin 4 eller 5 er forkert.
Du eller en anden Google Workspace-administrator har ændret standardattributterne.
Slå godkendelse via organisationsnetværket til
Hvis du ønsker at kunne synkronisere med Google Workspace, skal du slå godkendelse via organisationsnetværket til, før du synkroniserer.
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger , og vælg derefter Konti .
Vælg Rediger i sektionen Domæner, og slå derefter godkendelse via organisationsnetværket til for de domæner, der er tilføjet i Apple School Manager.
Det kan tage et stykke tid at opdatere alle konti.
Test godkendelse via organisationsnetværket
Du kan teste forbindelsen til godkendelse via organisationsnetværket, efter du har udført de følgende opgaver:
Du har gennemført en tilslutning til og bekræftelse af dit domæne.
Kontrollen af brugernavnskonflikter er gennemført.
Standardformatet til det administrerede Apple-id er opdateret.
Bemærk: Konti med rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig kan ikke logge ind med godkendelse via organisationsnetværket. De kan kun administrere processen i organisationsnetværket.
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der ikke har rollen som personale eller studerende.
Hvis det brugernavn, du er logget ind med, bliver fundet, åbnes en ny skærm med besked om, at du logger ind med en konto i dit domæne.
Vælg Fortsæt, indtast brugerens adgangskode, og vælg derefter Log ind.
Log ud af Apple School Manager.
Bemærk: Brugere kan ikke logge ind på iCloud.com, medmindre de først logger ind med deres administrerede Apple-id på en anden Apple-enhed.