Trin 2: Opret en konto til et barn
Hvis du opretter en børnekonto, får barnet aldersbaseret beskyttelse, som du kan justere når som helst baseret på familiens behov. Når du opretter en konto til et barn og føjer barnet til din familiedelingsgruppe, kan du tilføje andre voksne som forældre eller værger for at hjælpe med at administrere børnesikring og dele køb og abonnementer med barnet. Hvis du og din familie vil udnytte de nye funktioner til børnesikring, skal I opdatere jeres enheder.
Bemærk: En børnekonto kræves til børn under 13 år og er tilgængelig til børn op til 18 år. Minimumalderen for oprettelse af en børnekonto kan variere fra land til land og fra område til område. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Opret en Apple-konto til dit barn.
Hvis du vil oprette en børnekonto, skal du gå til appen Indstillinger (eller Systemindstillinger på Mac), klikke eller trykke på knappen Tilføj barn og derefter vælge Opret en konto til et barn. Afhængigt af din situation kan du også gøre følgende:
Hvis du indstiller dit barns første iPhone, iPad, Mac eller Apple Watch: Når du indstiller en Apple-enhed til dit barn for første gang, bliver du guidet gennem trinene til oprettelse af barnets første Apple-konto. Du kan også indstille Skærmtid og andre funktioner til børnesikring under denne proces. Se Indstil en iPhone eller iPad, en Mac eller et Apple Watch til dit barn.
Hvis du giver en enhed videre til dit barn: Hvis en anden er logget ind på den enhed, dit barn bruger, skal du logge ud af den pågældende Apple-konto og derefter oprette en børnekonto til barnet vha. Familiedeling. På den måde holdes dine personlige oplysninger adskilt, og du får adgang til aldersbaseret børnesikring. Se Apple-supportartiklerne om forholdsregler, før du sælger eller bytter din iPhone eller iPad, din Mac eller dit Apple Watch.
Hvis dit barns alder ikke er korrekt: Nogle børn har måske en Apple-konto, der ikke blev indstillet med deres korrekte fødselsdato, så aldersbaserede indstillinger og forslag fungerer muligvis ikke som forventet. Du kan rette fødselsdatoen og om nødvendigt ændre den til en børnekonto. På denne måde kan dit barn få aldersbaseret børnesikring, som du kan tilpasse baseret på familiens behov. Se Apple-supportartiklen Hvis du ændrer en Apple-konto til en børnekonto.