Hvis der opstod en fejl under opdatering eller installering af macOS
Der vises muligvis en meddelelse om, at der opstod en fejl under download, klargøring eller installering, eller at softwaren er beskadiget, ikke kunne bekræftes, ikke kunne tilpasses eller skal geninstalleres. Årsagen til meddelelser som disse kan variere, og nogle gange er de kun midlertidige. Prøv at gøre dette for at løse problemet.
Tjek lagringsplads
Hvis der står i meddelelsen, at din Mac ikke har tilstrækkelig lagringsplads, skal du frigøre lagringsplads.
Kontroller internetforbindelsen
Installeringsprogrammet skal have en stabil internetforbindelse for at downloade macOS og få firmware og andre oplysninger, der er specifikke for din Mac-model. Kontroller, at din Mac har forbindelse til internettet.
Installer fra macOS-gendannelse
For at sikre at ingen anden software på din Mac kan forstyrre installeringen, skal du installere macOS fra macOS-gendannelse.
Hvis du installerer via App Store eller Softwareopdatering i stedet for Gendannelse, kan det af samme grund være en hjælp at starte i sikker funktion, før du installerer.
Reparer din startdisk
Brug Diskværktøj til reparation af din startdisk fra macOS-gendannelse. (Hvis du lige har brugt Diskværktøj til at slette din startdisk, er det ikke nødvendigt også at reparere den).
Hvis du bruger et tidligere downloadet installeringsprogram, som din Mac siger er beskadiget eller ikke kan bekræftes, skal du slette det og downloade installeringsprogrammet fra Apple, efter du har repareret din disk.
Forny eller gendan Mac-firmware
Hvis du bruger en Mac med Apple Silicon eller en Mac med Apple T2-sikkerhedschip, skal du muligvis forny eller gendanne Mac-firmwaren for at løse et vedvarende macOS-installeringsproblem.
Slet din Mac
Hvis ingen af de forrige løsninger fungerer, skal du slette din Mac og nulstille den til fabriksindstillingerne.
Hvis du har brug for hjælp
Hvis installeringsproblemet fortsætter, eller du har brug for hjælp, kan du kontakte Apple-support.