Registrer din menstruation med appen Cyklusoverblik

Med iOS 13 og watchOS 6 eller en nyere version er det let at registrere din menstruationscyklus, så du kan få et bedre overblik over din sundhed.

Du kan registrere din menstruationscyklus i appen Sundhed på din iPhone eller i appen Cyklusoverblik på dit Apple Watch. Og du kan slå meddelelser til, så du ved, hvornår din næste menstruation eller dit fertile vindue nærmer sig.

Appen Menstruationscyklus er en del af watchOS 6. watchOS 6 er kompatibelt med Apple Watch Series 1 og nyere modeller. Hvis du vil opgradere til watchOS 6, skal du have en iPhone 6s eller en nyere model med iOS 13 eller en nyere version.

Sådan indstiller du Cyklusoverblik

  1. Åbn appen Sundhed på din iPhone, og tryk på fanen Gennemse. 
  2. Tryk på Cyklusoverblik.
  3. Tryk på Kom godt i gang, og følg vejledningen på skærmen. 

Appen Cyklusoverblik på dit Apple Watch og appen Sundhed på din iPhone

Sådan registrerer du din cyklus

  1. Åbn appen Sundhed på din iPhone, og tryk på fanen Gennemse.
  2. Tryk på Cyklusoverblik.
  3. Skub til den korrekte dag, og tryk på ovalen for at logføre din menstruation.
  4. Hvis du vil tilføje flere oplysninger, skal du rulle ned og trykke på en kategori, lave ændringen og trykke på OK. Du kan registrere symptomer, pletblødninger, din basale kropstemperatur og meget mere.

Hvis du vil registrere din cyklus på dit Apple Watch, skal du åbne appen Cyklusoverblik, skubbe til den korrekte dato og trykke på ovalen for at registrere din menstruation.

Statistisk for registrering af cyklus i appen Sundhed

Sådan tjekker du datoen for den næste og seneste menstruation

  1. Åbn appen Sundhed på din iPhone, og tryk på fanen Gennemse.
  2. Tryk på Cyklusoverblik.
  3. Rul til Forudsigelser for at se, hvornår din næste menstruation sandsynligvis vil starte. Hvis der ikke vises et skøn, skal du trykke på Vis alle ud for Forudsigelser. 
  4. Rul til statistikker for at se datoen for din seneste menstruationsperiode og den typiske længde af cyklussen.

Hvis du vil tjekke datoerne på dit Apple Watch, skal du åbne appen Cyklusoverblik, rulle ned til Hvornår får du menstruation? eller Seneste menstruation. 

Det betyder farverne

Når du åbner appen Sundhed eller appen Cyklusoverblik, kan du let få et hurtigt overblik over din menstruation eller dit fertile vindue. Her er en forklaring på, hvad symbolerne og farverne i appen betyder.

Lyseblå oval

En lyseblå oval markerer dit forventede fertile seksdages vindue.

Røde striber

Røde striber på en cirkel markerer, hvornår din menstruation forventes at starte.

Helt rød prik

Helt røde prikker markerer de dage for menstruation, du har logført. 

Lilla prik

Lilla prikker markerer de dage, hvor du har logført oplysninger.

Indstillinger af cyklusoverblik i appen Sundhed

Sådan indstiller du meddelelser for registrering af menstruation og fertilitet

  1. Åbn appen Sundhed på din iPhone, og tryk på fanen Gennemse. 
  2. Tryk på Cyklusoverblik.
  3. Rul ned, og tryk på Indstillinger. 
  4. Vælg Forudsigelse af menstruation og Meddelelse om menstruation. Disse meddelelser kan informere dig om, hvornår din menstruation vil starte, og spørger dig, om din menstruation er afsluttet. 
  5. Vælg Forudsigelse af fertilitet og Meddelelse om fertilitet. Disse meddelelser kan give dig besked om det sandsynlige tidspunkt for dit fertile vindue.

Forudsigelser går i gang, når du indtaster din seneste menstruation i appen Cyklusoverblik, og er baseret på de logførte data. Hvis du logfører en menstruation inden den forudsagte start, får du ikke en meddelelse om forudsigelse af menstruation for denne cyklus. Meddelelser vises på dit Apple Watch og din iPhone, alt afhængigt af hvad du bruger. 

Sådan beregnes forudsigelser

Menstruationsforudsigelserne baseres på de data, som du har registreret om dine tidligere menstruationsperioder og cykluslængder, herunder det antal dage, som din menstruation typisk varer og din typiske cykluslængde. Når du har indstillet Menstruationscyklus, får du mulighed for at indtaste data om din menstruationshistorik – herunder den første dag i seneste menstruationsperiode, periodens typiske længde og længden af din typiske cyklus. Dataene kan indtastes manuelt, eller du kan bekræfte tidligere data fra appen Sundhed, hvis du har brugt tredjepartsapps.

Det fertile vindue er de seks dage, hvor der er størst sandsynlighed for, at du kan blive gravid – dataene baseres på de oplysninger, som du har angivet om din menstruationsperiode, eller en positiv ægløsningstest. Forudsigelsen af det fertile vindue er baseret på den traditionelle kalendermetode. Det fertile vindue beregnes ved at trække 13 dage (den luteale fase) fra den anslåede dato for næste cyklusstart. Hvis du indtaster et positivt resultat af en ægløsningstest, kan forudsigelsen af det fertile vindue tilpasses, så den femte dag i det fertile vindue falder sammen med det første positive resultat af en ægløsningstest i løbet af en cyklus.

Sådan skjuler du appen Cyklusoverblik

Du kan fjerne apps direkte fra hjemmeskærmen på dit Apple Watch:

  1. Tryk på Digital Crown for at få vist hjemmeskærmen.
  2. Hold nede på appen Cyklusoverblik, indtil symbolet for appen ryster. Hvis appen ikke ryster, skal du sikre dig, at du ikke trykker for hårdt.
  3. Tryk på knappen Slet  , og tryk derefter på Slet app. Det er ikke alle indbyggede Apple-apps, der kan fjernes.
  4. Tryk på Digital Crown for at afslutte.

Læs mere om, hvordan du installerer appen Cyklusoverblik igen.

Dette bør du vide

  • Appen Cyklusoverblik og forudsagte fertile vinduer må ikke bruges som en form for prævention. 
  • Data fra appen Sundhed og appen Cyklusoverblik må ikke bruges til at diagnosticere dit helbred.
  • Apps fra tredjeparter, der kan bruges sammen med appen Sundhed, kan også bruges sammen med Cyklusoverblik. 

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: