Opgradering til macOS Mojave

Hvis du har hardware eller software, der ikke er kompatibel med macOS Catalina, kan du muligvis opgradere til macOS Mojave.


Tjek, om din enhed er kompatibel

Du kan opgradere til macOS Mojave fra OS X Mountain Lion eller en nyere version på følgende Mac-modeller. Din Mac skal også have mindst 2 GB hukommelse og 12,5 GB ledig lagringsplads eller op til 18,5 GB lagringsplads, når du opgraderer fra OS X Yosemite eller en tidligere version.

MacBook fra 2015 eller en nyere model
MacBook Air fra 2012 eller en nyere model
MacBook Pro fra 2012 eller en nyere model
Mac mini fra 2012 eller en nyere model
iMac fra 2012 eller en nyere model
iMac Pro (alle modeller)
Mac Pro fra 2013 samt modeller fra medio 2010 eller medio 2012 med et anbefalet Metal-kompatibelt grafikkort.

Du kan få oplysninger om din Mac-model, hukommelse, lagringsplads og version af macOS ved at vælge Om denne Mac i Apple-menuen . Hvis din Mac ikke er kompatibel med macOS Mojave, giver installeringsprogrammet dig besked.

    

Oprettelse af en sikkerhedskopi

Det er en god idé, at du sikkerhedskopierer din Mac, inden du installerer opdateringer. Time Machine gør det nemt, og der findes også andre metoder til sikkerhedskopiering. Læs mere om, hvordan du sikkerhedskopierer din Mac.

  

Opret forbindelse

Det tager noget tid at downloade og installere macOS, så sørg for, at du har en stabil internetforbindelse. Hvis du bruger en bærbar Mac-computer, skal du tilslutte den en strømforsyning. 

  

Download af macOS Mojave

Sørg for at få den stærkeste sikkerhed og de nyeste funktioner ved at finde ud af, om du kan opgradere til macOS Catalina, den nyeste version af Mac-operativsystemet.

Hvis du stadig har brug for macOS Mojave, kan du bruge dette link til App Store: Hent macOS Mojave

  

Begynd installationen

Efter overførslen åbnes installeringsprogrammet automatisk.

Klik på Fortsæt, og følg vejledningen på skærmen. Det letteste kan være at starte installationen om aftenen, så den kan stå og køre færdig hen over natten. 

Hvis installeringsprogrammet beder om tilladelse til at installere et hjælpeværktøj, skal du indtaste administratorens navn og adgangskode, som du bruger til at logge ind på din Mac, og derefter klikke på Tilføj hjælpeværktøj.

Installeringsvindue for macOS Mojave

  

Lad installationen blive færdig

Lad installationen blive færdig uden at sætte din Mac på vågeblus eller lukke låget. Din Mac kan genstarte, vise en statuslinje eller vise tom skærm adskillige gange, mens den installerer både macOS og relaterede opdateringer af din Mac-firmware.

  

Læs mere

Udgivelsesdato: