Hvis du ikke kan overføre Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort til din iPhone eller dit Apple Watch

Følg trinnene nedenfor, hvis du har brug for hjælp til at overføre dine Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort til Apple Pay på din iPhone eller dit Apple Watch.

Kontroller, at du kan tilføje et kort

Kontroller Apple Pay på siden Systemstatus. Hvis der er et problem, skal du prøve igen, når det er løst. Hvis der ikke er problemer, kan du henvende dig til transportudbyderen for at sikre dig, at du bruger en understøttet enhed.1,2

Opdater til den nyeste version af iOS eller watchOS.

Prøv at tilføje et Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort

Prøv efter hvert trin, om du kan føje dit Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort til Apple Pay:

  1. Din fødselsdato er kun påkrævet, hvis du forsøger at føje et personligt My Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort eller et kort med et pendlerabonnement til appen Wallet. Brug samme fødselsdato, som du anførte, da du købte dit Suica- eller PASMO-plastickort.
  2. Sørg for, at dit plastickort ligger på en jævn flade, der ikke er lavet af metal. Placer den øverste del af din iPhone midt på kortet. Hold den der, til overførslen er færdig – det kan tage op til et minut. Det kan også hjælpe at holde kortet og din iPhone i hånden. 
  3. Sørg for, at kortets saldo ikke overstiger 19500 yen.
  4. Du kan tilføje et kreditkort med en Suica- eller PASMO-saldo ved at trykke på Kreditkort eller forudbetalt kort i Wallet. Kun kreditkortet føjes til Apple Pay. Suica- eller PASMO-kortet kan ikke tilføjes, og Suica- eller PASMO-kortets saldo bliver på plastickreditkortet.
  5. Visse Suica- eller PASMO-kort (f.eks. Suica-kort af typen Student Commuter) skal muligvis bekræftes, før du kan føje dem til Apple Pay. Du kan finde flere funktioner for Suica- eller PASMO-kort i appen Wallet ved at downloade og registrere dig i appen Suica eller appen PASMO på din iPhone.
  6. Genstart din iPhone eller dit Apple Watch.
  7. Opdater til den nyeste version af iOS eller watchOS.

My Suica-kort, personlige PASMO-kort eller Commuter Suica- og PASMO-kort, der bruger romajinavne eller internationale telefonnumre, understøttes ikke.

Hvis du forsøger at tilføje endnu et Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort, du kan bruge i Apple Pay, skal du sørge for, at navnet på dette kort er det samme som det første navn på dit My Suica-, Commuter Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort. Hvis du har flere kort med forskellige navne, skal du downloade og registrere dig i appen Suica eller appen PASMO til iOS.

Mange funktioner er ikke tilgængelige for kunderne fra kl. 00.30 til 05.00 JST (kl. 17.30 til 22.00 dansk tid). Dette inkluderer tilføjelse af kort, tilføjelse af penge til Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort og fornyelse af pendlerabonnementer. 

  1. Apple Pay er ikke tilgængeligt for børn under 13 år. Alderen varierer afhængigt af land og område.
  2. Sørg for at logge ind på iCloud på alle dine enheder. Du skal indstille Face ID, Touch ID eller en adgangskode på din iOS-enhed. På dit Apple Watch skal du indstille en adgangskode. Hvis du logger ud af iCloud eller fjerner din kode, fjernes alle kreditkort, debetkort, forudbetalte kort, rejsekort, studiekort og Suica-, PASMO- eller ICOCA-kort fra din enhed.
  3. Hvis du vil føje et PASMO- eller ICOCA-kort til Wallet, skal du indstille tofaktorgodkendelse for dit Apple-id.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: