Opladning af MacBook Pro med Thunderbolt 3

Det er bedst at oplade din MacBook Pro (2016 og nyere) ved hjælp af den strømforsyning, som fulgte med computeren.

Da MacBook Pro-modeller fra 2016 og nyere har flere Thunderbolt 3-porte (USB-C), som du kan bruge til opladning, har du måske tænkt på, om din computer kan lades hurtigere op, hvis du tilslutter mere end én strømforsyning.

Brug af flere strømforsyninger vil ikke gøre opladningen hurtigere, fordi din Mac kun trækker strøm fra én strømforsyning, selvom der skulle være flere tilsluttet. Hvis du tilslutter mere end én strømforsyning, vælger din Mac automatisk den bedste strømkilde og oplader derfra.

Den bedste måde at oplade din MacBook Pro med Thunderbolt 3 på er ved at bruge den strømforsyning, der fulgte med computeren. Brug af en underdimensioneret strømforsyning, f.eks. dem, der leveres med en iPad, gør opladningen langsommere.

Udgivelsesdato: