Hvis du får vist fejl 53, når du opdaterer eller gendanner din iPhone eller iPad
Hvis du får vist fejl 53, mens du opdaterer eller gendanner, skal du følge trinnene for at løse problemet.
Om fejl 53
Når du opdaterer eller gendanner din iPhone eller iPad, får du muligvis vist fejl 53. Dette kan ske i Finder med macOS Catalina 10.15 eller nyere. Det kan også ske med macOS Mojave 10.14 eller tidligere eller med iTunes på en PC.
Hvis du fik vist fejl 53 før februar 2016, kan du løse problemet nu. I iOS 9.3 frigav Apple en opdatering, der gør det muligt at gendanne din enhed ved hjælp af din Mac eller PC.
Opdater software, og tilslut din enhed
Sørg for, at din Mac har de nyeste softwareopdateringer.
Hvis du bruger iTunes, skal du opdatere det til den nyeste version.
Slut enheden til din computer via et USB-kabel.
Når du får vist muligheden Gendan eller Opdater, skal du klikke på Opdater for at geninstallere softwaren uden at slette dine data.
Hvis du ikke kan komme længere end til Apple-logoet, skal du tvinge din enhed til at genstarte og derefter klikke på Gendan.
Når du ser Hej-skærmen, skal du følge vejledningen på skærmen.
Hvis du tidligere har sikkerhedskopieret din enhed, kan du indstille den fra din sikkerhedskopi.
Når Touch ID-skærmen vises, skal du trykke på Indstil Touch ID senere.
Hvis du får vist fejl 53, når du installerer iOS 9.3 eller en nyere version, skal du kontrollere, at din computer kan kommunikere med Apples servere. Hvis den ikke kan, skal du prøve en anden computer.
Hvis Touch ID ikke virkede, før du fik vist fejl 53, virker det stadig ikke, efter du har gendannet enheden. Du har muligvis brug for service.