Hvis dine iCloud-fotos ikke synkroniseres

Du vil muligvis bemærke, at synkroniseringen af dine billeder er sat på pause. Gør følgende.

Tjek statussen for dit bibliotek i Fotos

Hvis dine fotos ikke synkroniseres, skal du tjekke, om der vises en statusmeddelelse på statuslinjen i appen Fotos. Følg derefter vejledningen på skærmen, eller læs om, hvad statusmeddelelsen betyder.

På din iPhone eller iPad

I iOS 18 eller nyere:

  1. Åbn appen Fotos.

  2. Tryk på profilknappen i øverste hjørne.

  3. Kontroller bibliotekets status under dit navn og antal billeder.

    Ud for statussen for dit fotobibliotek vises en grøn, gul eller rød indikator, der svarer til statusmeddelelsen.

I iOS 17 eller tidligere:

  1. Åbn appen Fotos.

  2. Tryk på Alle fotos på fanen Bibliotek.

  3. Rul ned til bunden for at se statuslinjen.

På din Mac

  1. Åbn appen Fotos.

  2. Vælg Bibliotek i indholdsoversigten i Fotos.

  3. Klik på Alle fotos på værktøjslinjen øverst i vinduet, og rul derefter til bunden.

Hvad betyder den viste statusmeddelelse

Hvis dine billeder ikke synkroniseres, skal du ikke slå iCloud-fotos fra. Synkronisering med iCloud sættes på pause af forskellige årsager.

Hvis du ser Lav datafunktion eller Energibesparende funktion

Hvis du ser en meddelelse, hvor der står Lav datafunktion eller Energibesparende funktion, er synkronisering sat på pause for at reducere netværksdataforbrug eller spare batteri. Du kan slå disse funktioner til eller fra i Indstillinger.

Hvis du ser Optimering af batteriforbrug, Optimerer systemets ydeevne eller Dårlig netværksforbindelse

Hvis du ser en meddelelse, hvor der står Optimering af batteriforbrug, Optimerer systemets ydeevne eller Dårlig netværksforbindelse, er synkroniseringen sat på pause for at forbedre strømforbrug, ydeevne og netværksforbindelse. Tryk på Synkroniser nu for at gennemtvinge synkronisering, eller vent et par minutter på, at synkroniseringen genoptages automatisk.

Hvis du ser Lavt batteri

Hvis du ser en meddelelse, hvor der står Lavt batteri, er synkroniseringen sat på pause, fordi batteriniveauet er under 20 procent. Oplad din enhed for at genoptage synkroniseringen.

Hvis du ser [Enhed] skal køles af

Hvis du ser en meddelelse, hvor der står [Enhed] skal køles af, er synkroniseringen sat på pause for at beskytte din enhed mod overophedning. Du kan muligvis se en mulighed for at synkronisere nu – hvis ikke, så vent et par minutter, så din enhed kan køle af.

Hvis du ser iCloud-lagringsplads er fyldt op

Hvis du ser en meddelelse om, at din iCloud-lagringsplads er fyldt op, er synkroniseringen sat på pause, fordi du har overskredet din grænse for iCloud-lagringsplads. Opgrader lagringspladsen, eller reducer den brugte mængde lagringsplads.

Hvis Flyt fotos til personligt bibliotek for at fortsætte synkronisering vises

Hvis du ser en meddelelse, hvor der står Flyt fotos til personligt bibliotek for at fortsætte synkronisering, er synkroniseringen sat på pause, fordi ejeren af et delt bibliotek har nået sin grænse for lagringsplads. Når ejeren har opgraderet sin lagringsplads eller reduceret den brugte mængde lagringsplads, genoptages synkroniseringen af dit personlige bibliotek.

Hvis dine fotos stadig ikke synkroniseres

  1. Slut din enhed til strøm, og opret forbindelse til et Wi-Fi-netværk.

  2. Sørg for, at du er logget ind på iCloud med den samme Apple-konto, som du bruger på dine andre enheder.

  3. Hvis du har oprettet Delt iCloud-fotobibliotek, skal du se din biblioteksoversigt. Når du flytter billeder til dit delte bibliotek, kan du ikke længere se dem i dit personlige bibliotek.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: