Brug Lav datafunktion på din iPhone og iPad
I iOS 13 og nyere versioner kan du slå Lav datafunktion til for at begrænse baggrundsbrugen af netværk og spare på netværksbrugen.
Hvis dit mobil- eller internetabonnement begrænser dit dataforbrug, eller hvis du befinder dig i et område med langsom datahastighed, kan det være en god idé at bruge Lav datafunktion.
Slå Lav datafunktion til
Du kan slå Lav datafunktion til separat for mobildata og Wi-Fi. Dine indstillinger for Lav datafunktion kan variere afhængigt af din operatør. Vælg din abonnementstype nedenfor, og følg trinene.
Brug LTE/4G-mobilnetværk
Gå til Indstillinger, og tryk på Mobilnetværk.
Tryk på Indstillinger til data, og slå derefter Lav datafunktion til.
Brug 5G-mobilnetværk
Gå til Indstillinger, og tryk på Mobilnetværk.
Tryk på Indstillinger til data, vælg Datafunktion, og slå derefter Lav datafunktion til.
Brug af dobbelt SIM
Gå til Indstillinger, og tryk på Mobilnetværk eller Mobildata.
Tryk på et af dine numre.
Slå Lav datafunktion til.
Brug Wi-Fi
Gå til Indstillinger, og tryk på Wi-Fi.
Tryk på
ud for det Wi-Fi-netværk, du har forbindelse til.Slå Lav datafunktion til.
iCloud sørger for, at dine indstillinger for Lav datafunktion er opdateret på alle Wi-Fi-netværk på alle dine enheder.
Dette kan du forvente i Lav datafunktion
Forskellige apps har forskellige måder at reducere dataforbruget på i Lav datafunktion. Dette er, hvad du generelt kan forvente:
Stopper med at bruge netværksdata, når du ikke aktivt bruger disse apps
Slår Opdater apps i baggrunden fra
Reducerer kvaliteten af streamet indhold
Slår automatiske overførsler og sikkerhedskopiering fra
Sætter opdateringer til tjenester såsom iCloud-fotos på pause
Indbyggede iOS-apps og -tjenester tilpasser sig Lav datafunktion på følgende måder:
App Store: Slår automatisk afspilning af videoer, automatiske opdateringer og automatiske overførsler fra.
Music: Slår automatiske overførsler og streaming i høj kvalitet fra.
Podcasts: Begrænser, hvor ofte feeds opdateres, og enheden downloader kun episoder, når den har forbindelse til Wi-Fi.
News: Slår forhåndsindlæsning af artikler fra.
iCloud: Sætter opdateringer og automatisk sikkerhedskopiering på pause, slår opdateringer af iCloud-fotos fra.
FaceTime: Optimerer bithastigheden i video for at opnå lavere båndbredde.
Få mere at vide
Du kan bruge Hjælp til Wi-Fi til automatisk at skifte til en mobildataforbindelse, hvis der er dårlig Wi-Fi-forbindelse.