Tjek overførselsstatus for de enkelte sange i dit musikbibliotek
Når du slår Synkroniser bibliotek til i appen Apple Music eller slår iCloud-musikbibliotek til i iTunes, overfører og matcher Apple Music alle sange i dit musikbibliotek.
Sådan kontrollerer du overførselsstatussen for hver sang:
- På Mac: Åbn appen Apple Music. På pc: Åbn iTunes, vælg Musik i lokalmenuen, og klik derefter på Bibliotek.
- Vælg Sange i indholdsoversigten.
- Vælg Oversigt > Vis oversigtsvalg.
- Vælg iCloud-overførsel og iCloud-status.
Skystatussymboler
Hvis du kan se et skystatussymbol ud for en sang, kan du finde ud af, hvad det betyder, nedenfor.
Tilgængelig for download
Sangen er ikke downloadet til din enhed og kan kun afspilles, når din enhed har forbindelse til internettet. Hvis du vil afspille sangen offline, skal du trykke eller klikke på symbolet for Download for at downloade den til din enhed.
Dublet
Du har dubletversioner af den samme sang i dit musikbibliotek på din computer. Dubletversioner af sange overføres og synkroniseres ikke på tværs af dine enheder.
Fjernet
Du har flere computere, hvor Synkroniser bibliotek er slået til, og en sang er slettet fra en af disse computere. Sange, som du sletter fra dit musikbibliotek, fjernes straks fra din iPhone, iPad eller iPod touch, men forbliver på andre tilknyttede computere, indtil de slettes manuelt.
Ikke berettiget
Apple Music kan muligvis ikke overføre sangen, fordi sangen ikke er købt i iTunes Store, fordi den er købt med et andet Apple-id, eller fordi arkivet er for stort.
Fejl
Sangarkivet er beskadiget, eller der opstod en fejl under overførsel af sangen. Vælg Arkiv > Bibliotek > Opdater iCloud-musikbibliotek for at løse dette. Hvis opdatering ikke løser problemet, skal du prøve at importere en ny kopi af sangen i musikbiblioteket.
En sky med en stiplet linje
Sangen afventer at blive overført, kan ikke matches, findes ikke længere i Apple Music-kataloget eller er endnu ikke udgivet. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis det tager for lang tid at overføre sange.
Læs mere
- Læs mere om, hvordan du slår Synkroniser bibliotek til på alle dine enheder.
- Læs om, hvad du kan gøre, hvis sange mangler i dit musikbibliotek, når du har slået Synkroniser bibliotek til.
- Læs om, hvad du kan gøre, hvis sangene i dit musikbibliotek er nedtonet.
- Læs om, hvordan du sletter musik fra dit bibliotek.