Skjul og vis film, tv-udsendelser, lydbøger, bøger og musik
Hvis du ikke ønsker, at de emner, du har købt, skal vises på nogen af dine enheder, kan du skjule dem. Hvis du vil se dine skjulte emner, kan du få dem vist igen.
Skjul musik, film og tv-udsendelser på din Mac eller Windows-pc
Vis skjult musik, skjulte film og skjulte tv-udsendelser igen på din Mac eller Windows-pc
Hvad sker der, når du skjuler et emne?
Skjulte emner vises ikke i Bibliotek på de enheder, du bruger med din Apple-konto, medmindre du har hentet emnet til enheden.
Hvis du bruger Familiedeling, kan familiemedlemmerne ikke se det emne, du har skjult, medmindre de hentede emnet, inden du skjulte det.
Hvis du eller et familiemedlem hentede emnet til en anden enhed, inden du skjulte det, kan du slette emnet fra enheden. Læs mere om, hvordan du sletter musik, sletter film og tv-udsendelser eller sletter bøger og lydbøger.
Registreringen af købet forsvinder ikke. Du kan se emnet i din købshistorik.
Sådan skjuler du musik, film og tv-udsendelser på din Mac eller Windows-pc
Læs om, hvordan du skjuler musik, film og tv-udsendelser på din Mac eller Windows-pc.
Skjul musik
Åbn appen Apple Music.
På en Mac: Vælg Konto > Købt på menulinjen. Hvis du bruger Familiedeling, vises Familiekøb måske i stedet for Købt. På en Windows-pc: Klik på dit navn i indholdsoversigten, og klik derefter på Købt.
Peg med musen på det emne, du vil skjule, og klik derefter på
.Klik på Skjul for at bekræfte.
Skjul film og tv-udsendelser
Åbn Apple TV-appen.
Gå til Bibliotek, og find det emne, du vil skjule.
Peg med musen på emnet, og klik derefter på
.Klik på Slet fra bibliotek, og følg derefter vejledningen for at skjule emnet.
Sådan skjuler du bøger og lydbøger på din iPhone eller iPad
Åbn appen Apple Books.
Gå til Bibliotek, og find det emne, du vil skjule.
Tryk på
under den bog eller lydbog, du vil skjule. Hvis emnet er en del af en serie, skal du trykke på serien, vælge en individuel bog og derefter trykke på .Tryk på Fjern.
Tryk på Skjul bog eller Skjul lydbog. Hvis Skjul bog eller Skjul lydbog ikke vises, skal du i stedet kigge efter Fjern overførsel, som fjerner bogen fra din enhed. Eller du kan trykke på Slet overalt, som fjerner bogen fra iCloud og alle dine enheder.
Du kan også skjule bøger og lydbøger i appen Bøger på din Mac.
Sådan viser du skjult musik, skjulte film og skjulte tv-udsendelser på din Mac eller Windows-pc
Åbn appen Apple Music eller Apple TV-appen.
På en Mac: Vælg Konto > Kontoindstillinger på menulinjen øverst på din computer. På en Windows-pc: Klik på dit navn i indholdsoversigten, og klik derefter på Vis min konto.
Log ind på din Apple-konto, hvis du bliver bedt om det.
Rul ned, og se efter skjulte køb eller skjulte emner. Klik på Administrer.
Klik på Skjul ikke under emnet.
Sådan viser du bøger og lydbøger igen på din iPhone eller iPad
Åbn appen Apple Books.
Tryk på Hjem.
Tryk på
eller på dit billede, og tryk derefter på Administrer skjulte køb.Log ind på din Apple-konto, hvis du bliver bedt om det.
Tryk på Skjul ikke ud for emnet.
Du kan også vise skjulte bøger og lydbøger i appen Bøger på din Mac.
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.