Hovedmikrofon (eSIM) til iPhone 18 Pro
Før du begynder
Advarsel
Tjek Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.
Værktøj
Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)
Halvmåneformet stjernebit (44 mm)
ESD-sikret pincet
Ethanol- eller IPA-servietter (isopropylalkohol)
Nylonværktøj (sort pind)
Halvmåneformet superskruebit (44 mm)
Momentnøgle (blå, 0,65 kgf cm)
Momentnøgle (orange, 0,85 kgf cm)
Torx Plus 4IP-bit (25 mm)
Få en komplet liste over værktøjer, der kræves til alle reparationer.
Afmontering
Bemærk: Hvis du allerede har gennemført trinnene til afmontering, skal du fortsætte til genmontering.
Vigtigt
Gennemfør trin 1-5 til afmontering af skærmen. Fortsæt derefter til trin 1.
Brug en momentnøgle og stjernebitten til at fjerne 14 stjerneskruer.
Fjern to stjerneskruer, én fra inddækningen til batteristikket og en fra inddækningen til skærmstikket.
Fjern syv stjerneskruer fra bundhøjttaleren.
Bemærk: Skruen tættest på USB-C-stikket er placeret på siden af kabinettet.
Fjern fem stjerneskruer fra Taptic Engine.

Vigtigt: Én skrue holder jordingsfjederen. Bemærk retningen af jordingsfjederen, før du fjerner den. Fjern jordingsfjederen, og gem den til genmontering.
Fjern inddækningen til batteristikket, inddækningen til skærmstikket og inddækningen til USB-C-flexkablet. Gem inddækningerne til genmontering.

Løft enden af batteriets flexkabel ud af stikket.
Forsigtig: Du skal først frakoble batteriets flexkabel for at sikre, at iPhone-enheden forbliver slukket.

Løft enderne af flexkablet til skærmen og flexkablet til sensoren for omgivende lys af stikkene.

Hold fast i skærmens kanter, mens du trækker i tapperne på sugekopperne for at frigøre dem. Læg derefter skærmen med forsiden nedad på en ren, flad overflade.

Løft forsigtigt bundhøjttaleren ud af kabinettet.
Forsigtig: Undgå at beskadige jordingsfjedrene på bundhøjttaleren.

Brug den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) og 4IP-bitten til at fjerne 13 4IP-skruer fra batteriet.

Løft batteriet ud af kabinettet.
Forsigtig: Sørg for, at batteriets flexkabel ikke sætter sig fast, når du løfter batteriet ud af kabinettet.

Fold forsigtigt flexkablet til USB-C-stikket 90 grader tilbage for at få adgang til superskruen nedenunder. Brug en momentnøgle og superskrue-bitten til at fjerne to superskruer fra Taptic Engine og én superskrue fra hovedmikrofonen. Fuldfør derefter hele trinnet, før du fortsætter til næste trin.


Vip forsigtigt Taptic Engine op for at få adgang til flexkablet nedenunder.

Løft enden af flexkablet til Taptic Engine ud af stikket. Løft Taptic Engine ud af kabinettet.

Brug en momentnøgle og stjernebitten til at fjerne en stjerneskrue fra hovedmikrofonen. Fuldfør derefter hele trinnet, før du fortsætter til næste trin.

Løft enden af flexkablet til hovedmikrofonen ud af stikket.

Bryd klæbemidlet mellem hovedmikrofonen og kabinettet som vist nedenfor. Løft derefter hovedmikrofonen ud af kabinettet.
Forsigtig: Hovedmikrofonens selvklæbende pakning bruger et stærkt klæbemiddel. Når du adskiller hovedmikrofonen fra kabinettet, må du ikke trykke på eller trække i inddækningerne på hver side af hovedmikrofonen.

Genmontering
Diagram over placering af skruer
Brug den ESD-sikrede pincet til at fjerne pakningen og alt klæbemiddel fra kabinettet. Rengør området med en ethanol- eller IPA-serviet.

Forsigtig: Sørg for, at alt overskydende klæbemiddel er fjernet, og at overfladen er ren og tør, før du monterer den nye hovedmikrofon.

Vigtigt: Sørg for, at der ikke er skader på filmen i nærheden af stikkene.

Træk den selvklæbende beskyttelsesfilm af den nye hovedmikrofon.
Anbring hovedmikrofonen i kabinettet. Tryk og hold hovedmikrofonen mod kabinettets sidevæg i 20 sekunder for at sikre, at den klæber ordentligt fast.
Vigtigt: Sørg for, at den selvklæbende pakning til hovedmikrofonen sidder helt på plads, og at skruehullerne flugter, før du fortsætter til næste trin.

Tryk enden af flexkablet til hovedmikrofonen ind i stikket.

Brug den orange momentnøgle og bitten til superskruer til at skrue en ny superskrue (923-15918) (K1) i hovedmikrofonen.

Brug den blå momentnøgle og bitten til stjerneskruer til at skrue en ny stjerneskrue (923-15919) (K2) i hovedmikrofonen.

Genmonter følgende dele for at fuldføre genmonteringen: