Bundhøjttaler (eSIM) til iPhone 18 Pro

Før du begynder

Advarsel

Tjek Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.

Værktøj

  • Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)

  • Halvmåneformet stjernebit (44 mm)

  • ESD-sikret pincet

  • Nylonværktøj (sort pind)

  • Momentnøgle (grå, 0,55 kgf cm)

  • Momentnøgle (blå, 0,65 kgf cm)

  • Momentnøgle (blågrøn, 0,75 kgf cm)

Få en komplet liste over værktøjer, der kræves til alle reparationer.

Afmontering

Bemærk: Hvis du allerede har gennemført trinnene til afmontering, skal du fortsætte til genmontering.

Vigtigt

Gennemfør trin 1-5 til afmontering af skærmen. Fortsæt derefter til trin 1.

  1. Brug en momentnøgle og stjernebitten til at fjerne ni stjerneskruer. Udfør derefter hele trinnet, før du fortsætter til næste trin.

    • Fjern to stjerneskruer, én fra inddækningen til batteristikket og én fra inddækningen til skærmstikket.

    • Fjern syv stjerneskruer fra bundhøjttaleren.

      • Bemærk: Skruen tættest på USB-C-stikket er placeret på siden af kabinettet.

    • Fjern inddækningerne til batteri- og skærmstikket, og gem dem til genmontering.

    • Fjern inddækningen til USB-C-flexkablet, og gem den til genmontering.

    • Løft enden af batteriets flexkabel ud af stikket.

      • Forsigtig: Du skal først frakoble batteriets flexkabel for at sikre, at iPhone-enheden forbliver slukket.

    • Løft enderne af flexkablet til skærmen og flexkablet til sensoren for omgivende lys af stikkene.

    • Hold skærmen i kanterne. Træk i tapperne på sugekopperne for at frigøre dem fra skærmen. Læg derefter skærmen med forsiden nedad på en ren, flad overflade.

  2. Løft forsigtigt bundhøjttaleren ud af kabinettet.

    • Forsigtig: Undgå at beskadige jordingsklemmerne på bundhøjttaleren. Hvis jordingsklemmerne er beskadigede, skal du udskifte bundhøjttaleren.

Genmontering

Diagram over placering af skruer

  1. Sørg for, at højttalerporten og højttalerbrønden er ubeskadigede og fri for snavs.

    • Forsigtig: Snavs i højttalerporten og højttalerbrønden kan påvirke lydkvaliteten.

  2. Ret højttaleren ind efter højttalerporten, mens du sænker den på plads.

  3. Placer inddækningen til USB-C-flexkablet mellem bundhøjttaleren og USB-C-flexkablet som vist.

  4. Indstil momentværdien for den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) til 14,5 Ncm. Brug den justerbare momentnøgle og stjernebitten til at installere to nye stjerneskruer (923-15895) (H2, H3) i bundhøjttaleren.

  5. Indstil momentværdien på den justerbare momentnøgle til 11,5 Ncm. Brug den justerbare momentnøgle og stjernebitten til at montere to nye stjerneskruer (923-15897) (H5, H6) i bundhøjttaleren.

  6. Brug den blågrønne momentnøgle og stjernebitten til at skrue en ny stjerneskrue (923-15896) (H4) i bundhøjttaleren.

  7. Brug den blå momentnøgle og stjernebitten til at installere én ny stjerneskrue (923-15894) (H1) i det øverste højre hjørne af bundhøjttaleren.

  8. Brug den grå momentnøgle og stjernebitten til at skrue en ny stjerneskrue (923-15898) (J1) i bundhøjttaleren.

    • Bemærk: Skruen er placeret på siden af kabinettet.

Geninstaller følgende del for at fuldføre genmonteringen:

Udgivelsesdato: