Brug din Apple-enhed til at identificere, hvilken sang der spilles
Brug Musikgenkendelse og appen Shazam på dine foretrukne Apple-enheder til at opdage musik, der spilles omkring dig.
Brug Musikgenkendelse via Shazam
Brug appen Shazam på iPhone eller iPad
Brug Siri til at identificere en sang
Find sange, du har identificeret
Synkroniser Shazam på tværs af enheder, og sikkerhedskopiér sange til iCloud
Brug Musikgenkendelse via Shazam på iPhone, iPad, Mac og Apple Watch
Musikgenkendelse via Shazam er indbygget i iPhone, iPad, Mac og Apple Watch. Tilføj Identificer musik i Kontrolcenter på din iPhone, iPad og Mac, så du hurtigt kan identificere musik. På Apple Watch kan du bruge appen Musikgenkendelse til at identificere sange med Shazam.
Når du også har appen Shazam installeret på din iPhone, iPad eller Apple Vision Pro, gør appen følgende:
Tilbyder et centralt sted, hvor du kan finde sange, du har identificeret med Musikgenkendelse på dine Apple-enheder.
Giver dig mulighed for at knytte Shazam til Apple Music eller en anden streamingtjeneste, hvor du kan lytte til de sange, du har identificeret.
Giver dig flere oplysninger om kunstnere og sange, du har opdaget, herunder koncertoplysninger, tekster og anbefalinger.
Brug Musikgenkendelse på iPhone og iPad
Tilføj Musikgenkendelse i Kontrolcenter:
Åbn Kontrolcenter på din iPhone eller på din iPad, og tryk derefter på knappen Tilføj betjeningsmuligheder (+) øverst på skærmen.
Tryk på Tilføj en betjeningsmulighed, og vælg derefter Identificer musik.
Hvis du vil identificere en sang, skal du åbne Kontrolcenter og derefter trykke på knappen Identificer musik.
Hvis du vil have vist en liste over sange, du har identificeret, skal du trykke og holde nede på knappen Identificer musik og derefter trykke på Historik. Hvis du har appen Shazam installeret på din enhed, åbnes biblioteket i appen Shazam.
Brug Musikgenkendelse på Mac
Du kan tilføje Musikgenkendelse i Kontrolcenter eller på menulinjen for at få hurtigere adgang.
Sådan tilføjer du Musikgenkendelse i Kontrolcenter og på menulinjen:
Klik på K på menulinjen, og klik derefter på Rediger betjeningsmuligheder.
Klik på Identificer musik under Lyde i det vindue, der åbnes. Eller skriv Identificer musik i feltet Søg efter betjeningsmuligheder.
Træk betjeningsmuligheden Identificer musik for at tilføje den i Kontrolcenter eller på menulinjen.
Sådan identificerer du musik, der spilles omkring dig eller på din enhed, når du har hovedtelefoner på:
Åbn Kontrolcenter, og klik på Identificer musik, eller klik på på menulinjen, hvis du har tilføjet den.
Klik på Identificer musik.
Hvis du vil have vist en liste over de sange, du har identificeret, skal du klikke på Identificer musik i Kontrolcenter eller klikke på på menulinjen, hvis du har tilføjet den, og derefter rulle gennem listen.
Brug Musikgenkendelse på Apple Watch
Åbn appen Musikgenkendelse.
Tryk på urskiven.
Hvis du vil have vist en liste over sange, du har identificeret, skal du rulle ned. Tryk på Se alle for at se alle de sange, du har identificeret.
Brug af Shazam-appen på iPhone eller iPad
Med appen Shazam til iPhone og iPad kan du identificere sange, der spilles omkring dig – enten manuelt eller automatisk. Med appen Shazam kan du også:
Få adgang til sange, du har identificeret med appen Shazam og med Musikgenkendelse via Shazam på dine andre Apple-enheder.
Knytte Shazam til Apple Music eller andre understøttede streamingtjenester, så du kan lytte til hele sange med din foretrukne streamingtjeneste.
Få oplysninger om koncerter i dit område for kunstnere, hvis sange du har identificeret, hente tekster til sange, du har identificeret, og meget mere.
Hent appen Shazam
Du kan få appen Shazam ved at downloade den fra App Store på din enhed. Med appen Shazam kan du identificere sange manuelt eller automatisk.
Identificer en sang med iPhone eller iPad
Åbn appen Shazam på din iPhone eller iPad.
Tryk på .
Når Shazam har identificeret en sang, skal du trykke på afspilningsknappen for at lytte til en bid af sangen. Hvis du har et Apple Music-abonnement, kan du lytte til hele sange i Shazam. Du kan også forbinde Shazam til andre musikstreamingtjenester, som Shazam understøtter. Få mere at vide om, hvordan du knytter din musikstreamingtjeneste til Shazam
Du kan finde sange, du har identificeret, ved at trykke på Bibliotek i appen Shazam. Og hvis du skifter eller mister en enhed, kan du stadig få adgang til sange, du har identificeret, hvis de er blevet sikkerhedskopieret til iCloud.
Du kan skifte til andre apps, mens Shazam forsøger at identificere en sang. Når Shazam identificerer sangen, får du en meddelelse.
Hvis du ikke har en internetforbindelse, opretter appen stadig et unikt digitalt fingeraftryk, der matches med Shazam-databasen. Næste gang din enhed har forbindelse til internettet, forsøger Shazam at identificere sangen.
Identificer sange automatisk
Når du slår Auto Shazam til, prøver Shazam automatisk at identificere sange, der spilles omkring dig, indtil du slår Auto Shazam fra.
Du kan slå Auto Shazam til ved at trykke og holde nede på Shazam-knappen.
Tryk på Shazam-knappen for at slå Auto Shazam fra.
Hvis du ønsker, at Shazam automatisk skal begynde at lytte, når du åbner appen på iPhone, iPad eller Apple Vision Pro, skal du trykke på Min musik nederst på skærmen, trykke på knappen Indstillinger og derefter slå “Shazam on app start” (Shazam ved appstart) til.
På iPhone, iPad eller Apple Vision Pro grupperes sange, der er identificeret med Auto Shazam, efter dato i biblioteket.
Brug Siri til at identificere en sang
Hvis din Apple-enhed er i nærheden, kan du spørge Siri: “Hej Siri, hvad er det her for en sang?” eller “Hej Siri, identificer denne sang”. Siri bruger Musikgenkendelse via Shazam til at identificere sange, så du behøver ikke at installere appen Shazam.
Hvis du har flere Apple-enheder, og de alle er logget ind på den samme Apple-konto, vises sange, der er identificeret med Siri, på alle dine enheder. Og hvis du har appen Shazam på din iPhone eller iPad, vises sange, du har identificeret med Siri, i biblioteket.
Find dine sange
I appen Shazam på iPhone eller iPad skal du trykke på Bibliotek nederst på skærmen. Hvis du vil slette en sang, skal du trykke på ud for den pågældende sang og derefter trykke på “Fjern fra bibliotek”.
På Apple Watch kan du rulle ned for at se de nyeste sange, som vises under Shazam-knappen og også gemmes i dit bibliotek på den parrede iPhone.
Du kan søge efter sange i dit Shazam-bibliotek på iPhone eller iPad ved at trykke på knappen Søg og indtaste navnet på sangen eller kunstneren. Du kan også søge efter sange og kunstnere ved hjælp af tekster.
Synkroniser Shazam på tværs af enheder, og sikkerhedskopiér sange til iCloud
Hvis dine sange ikke vises på alle dine Apple-enheder, eller hvis du vil sikre dig, at dine sange sikkerhedskopieres, kan du udføre disse trin:
Sørg for, at du er logget ind på den samme Apple-konto på alle dine enheder.
Tjek, at tofaktorgodkendelse er indstillet for din Apple-konto.
Hvis du bruger appen Shazam på iPhone, iPad eller Apple Vision Pro:
Besøg App Store for at opdatere til den nyeste version af appen.
Åbn appen Shazam på enheden.
Tryk på , og tryk derefter på iCloud-synkronisering.
Tjek, at dine sange bliver sikkerhedskopieret:
På iPhone, iPad eller Apple Vision Pro: Gå til Indstillinger > dit navn, tryk på iCloud, og tryk derefter på Se alle ud for Gemt i skyen. Sørg for, at Musikgenkendelse er slået til. Hvis du også har appen Shazam, skal du sørge for, at Shazam er slået til.
På Mac: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Apple-konto, klik på iCloud, og klik derefter på Vis alle ud for Gemt i iCloud. Sørg for, at Musikgenkendelse er slået til.
Hvis du vælger ikke at sikkerhedskopiere dine sange i iCloud, gemmes de stadig på din enhed. Du kan når som helst sikkerhedskopiere dine sange til iCloud, medmindre du har gendannet din enhed til fabriksindstillingerne eller har fået en ny enhed.