Bundkort med indvendig ramme til Mac Pro (rack, 2023)
Før du begynder
Fjern følgende dele, før du begynder:
Værktøj
Stjerneskruetrækker nr. 1
Justerbar momentnøgle (0,3-1,2 Nm)
Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)
Skærefaste handsker
Ethernet-kabel
Kapton-tape
Torx Plus 5IP-bit på 50 mm
Torx Plus 8IP-bit på 25 mm
Torx Plus 8IP-bit på 89 mm
Forsigtig
Denne procedure kræver Systemkonfiguration. Når du har gennemført alle trin til fjernelse og genmontering, kan du se, hvordan du starter processen til Systemkonfiguration.
Hvis du udskifter bundkortet, skal du bruge en separat Mac, der kører den nyeste version af macOS, eller en separat Mac med Apple Configurator installeret, til at gendanne Mac-computeren, før du starter processen til Systemkonfiguration.
Fjernelse
Brug den justerbare momentnøgle på 10-34 Ncm og 5IP-bitten til at fjerne de to 5IP-skruer (923-03412) fra inddækningsstikket til I/O-kortet på bundkortsiden. Fjern inddækningen, og gem den til genmontering.
Løft de to ender af flexkablet til det forreste I/O-kort af stikkene på bundkortet.
Brug den sorte pind til at løsne klæbemidlet mellem flexkablet til det forreste I/O-kort og bundkortet.
Brug Kapton-tape til at tape flexkablet til det forreste I/O-kort til kabinettet som vist. Ved at tape flexkablet fast undgår du at beskadige det, når du fjerner bundkortet med indvendig ramme.
Brug den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 8IP-bitten på 25 mm til at fjerne de 16 8IP-skruer (923-03430), otte fra hver side af kabinettet.
Tag de skærefaste handsker på. Skub bundkortet en smule hen imod frontpladen, bare nok til at komme fri af bagpanelet (1). Hold bunden af bundkortpladen i venstre side forneden og toppen af PCI Express-pladsrammen (PCIe) i højre side foroven. Løft derefter forsigtigt bundkortet med den indvendige ramme ud af kabinettet (2).
Advarsel: Sørg for at bære skærefaste handsker, når du fjerner bundkortet, for at undgå at klemme fingrene.
Advarsel: Pas på ikke at beskadige flexkablet til det forreste I/O-kort, når du skubber bundkortet hen imod frontpladen og løfter det ud af kabinettet.
Vigtigt
Hvis du kun udskifter bundkortet, skal du fjerne Apple Thunderbolt I/O-kortet og Apple I/O-kortet, SSD-modulerne og højttaleren. Fortsæt derefter til trin 7.
Hvis du kun udskifter den øverste indvendige ramme eller PCIe-pladsrammen, skal du udføre fjernelsestrin 7 til 19. Fortsæt derefter til genmonteringstrin 8.
Hvis du kun udskifter den nederste indvendige ramme, skal du udføre fjernelsestrin 7 til 13. Udfør genmonteringstrin 8. Fortsæt derefter til genmonteringstrin 15.
Hvis du genmonterer det eksisterende bundkort med indvendig ramme, skal du fortsætte til genmonteringstrin 23.
Brug stjerneskruetrækker nr. 1 til helt at løsne de to stjerneskruer nr. 1 på den øverste spændeplade. Fjern derefter den øverste spændeplade, og gem den til genmontering.
Bemærk: De to stjerneskruer nr. 1 er stationære og forbliver fastgjorte til den øverste spændeplade.
Fjern eventuelle resterende PCIe-pladsdæksler.
Rejs bundkortrammen op, så blæseren vender mod dig. Brug derefter den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 8IP-bitten på 89 mm til at fjerne de fire 8IP-skruer (923-03436) fra toppen af bundkortet.
Advarsel: Brug ikke kanterne på PCIe-pladsrammehåndtagene, når du rejser bundkortrammen op. Brug afstiverne (langs kanterne på blæsersiden af bundkortet) som håndtag til at rejse bundkortrammen op, lægge den ned eller rotere den.
Brug den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 8IP-bitten på 89 mm til at fjerne de fire 8IP-skruer (923-03409) fra venstre side af bundkortet.
Fjern PCIe-indtaget fra bundkortet.
Læg bundkortet på bordet med kølepladen med forsiden opad.
Brug den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 8IP-bitten på 89 mm til at fjerne de fem 8IP-skruer (923-03436) fra bunden af bundkortet. Fjern derefter den nederste indvendige ramme fra bundkortet.
Brug den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 8IP-bitten på 89 mm til at fjerne de to 8IP-skruer (923-03410) fra dækslet til kølepladen.
Fjern dækslet til kølepladen.
Brug den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 8IP-bitten på 89 mm til at fjerne de to 8IP-skruer (923-08637) fra toppen af kølepladen.
Brug den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 8IP-bitten på 89 mm til at fjerne de to 8IP-skruer (923-08623) fra den øverste indvendige ramme.
Fjern mellemlægspladen til kølepladen, og gem den til genmontering.
Fjern den øverste indvendige ramme og PCIe-pladsrammen fra bundkortet.
Brug den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 8IP-bitten på 89 mm til at fjerne de fire 8IP-skruer (923-09222) fra bundkortpladen. Fjern pladen, og gem den til genmontering.
Genmontering
Vigtigt
Hvis du installerer et nyt bundkort, skal du fortsætte til trin 1. Hvis du genmonterer det eksisterende bundkort, skal du fortsætte til trin 23.
Forsigtig
Hvis du installerer et nyt bundkort, må du ikke kassere beslaget, der er fastgjort til toppen af det nye kort. Beslaget skal overføres til det eksisterende bundkort, før det returneres til Apple Service, for at undgå beskadigelse under forsendelse.
Brug den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 8IP-bitten på 89 mm til at fjerne de to 8IP-skruer fra beslaget, der er fastgjort på toppen af det nye bundkort. Fjern beslaget, og læg det til side.
Overfør beslaget til samme placering på det eksisterende bundkort. Brug derefter den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 8IP-bitten på 89 mm til at montere de to 8IP-skruer i beslaget.
Anbring det eksisterende bundkort i den ESD-sikrede genbrugsemballage.
Anbring det emballerede bundkort i skumbeholderen.
Luk og forsegl kassen. Send kassen til Apple-service.
Placer bundkortpladen på bundkortet.
Indstil momentværdien for den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm til 0,5 Nm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 8IP-bitten på 89 mm til at genmontere de fire 8IP-skruer (923-09222) i bundkortpladen.
Isæt PCIe-indtaget i bundkortet.
Bemærk: På dette billede er den nederste indvendige ramme monteret. Den skal du dog ikke montere før trin 15.
Placer den øverste indvendige ramme og PCIe-pladsrammen på bundkortet.
Isæt mellemlægspladen til kølepladen.
Indstil momentværdien for den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm til 1,2 Nm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 8IP-bitten på 89 mm til at genmontere de to 8IP-skruer (923-08623) i den øverste indvendige ramme.
Indstil momentværdien for den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm til 0,5 Nm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 8IP-bitten på 89 mm til at genmontere de to 8IP-skruer (923-08637) i toppen af kølepladen.
Placer dækslet til kølepladen på kølepladen.
Behold momentværdien for den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm på 0,5 Nm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 8IP-bitten på 89 mm til at genmontere de to 8IP-skruer (923-03410) i dækslet til kølepladen.
Få bunden af PCIe-pladsrammen til at flugte med de tre gummipakninger på den nederste indvendige ramme som vist.
Behold momentværdien for den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm på 0,5 Nm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 8IP-bitten på 89 mm til at genmontere de fem 8IP-skruer (923-03436) i bunden af bundkortet.
Rejs bundkortrammen op, så blæseren vender mod dig. Slut derefter begge ender af Ethernet-kablet til Ethernet-portene for at sikre, at bundkortets placering er korrekt.
Advarsel: Brug ikke kanterne på PCIe-pladsrammehåndtagene, når du rejser bundkortrammen op. Brug afstiverne (langs kanterne på blæsersiden af bundkortet) som håndtag til at rejse bundkortrammen op, lægge den ned eller rotere den.
Behold momentværdien for den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm på 0,5 Nm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 8IP-bitten på 89 mm til at genmontere de otte 8IP-skruer (923-03436) (1) (923-03409) (2) i toppen og venstre side af rammen til bundkortet.
Vigtigt: Sørg for, at begge ender af Ethernet-kablet er tilsluttet Ethernet-portene, mens du genmonterer skruerne.
Fjern Ethernet-kablet fra Ethernet-portene.
Isæt PCIe-pladsdækslerne i de samme PCIe-pladser, som de blev fjernet fra.
Placer den øverste spændeplade som vist. Brug derefter stjerneskruetrækker nr. 1 til at stramme de to stjerneskruer nr. 1 helt.
Hvis du har udskiftet bundkortet, skal du genmontere følgende dele. Fortsæt derefter til trin 23.
Sørg for, at flexkablet til det forreste I/O-kort stadig er tapet fast til kabinettet for at undgå at beskadige flexkablet, mens du genmonterer bundkortet.
Tag de skærefaste handsker på. Hold bunden af bundkortpladen i venstre side forneden og toppen af PCIe-pladsrammen i højre side foroven. Sænk forsigtigt bundkortet ned i kabinettet (1). Skub derefter bundkortet en smule hen imod bagpanelet (2).
Advarsel: Sørg for at bære skærefaste handsker, når du placerer bundkortet i kabinettet, for at undgå at klemme fingrene.
Advarsel: Pas på ikke at beskadige flexkablet til det forreste I/O-kort, når du sænker bundkortet ned i kabinettet og skubber det hen imod bagpanelet.
Indstil momentværdien for den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm til 0,5 Nm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 8IP-bitten på 25 mm til at genmontere de 16 8IP-skruer (923-03430), otte i hver side af kabinettet.
Tryk de to ender af flexkablet til det forreste I/O-kort mod stikkene på bundkortet. Tryk derefter på flexkablet for at fastgøre det til bundkortet som vist.
Placer inddækningsstikket til det forreste I/O-kort over de to ender på flexkablet til det forreste I/O-kort.
Vigtigt: Sørg for, at højre side af inddækningen flugter med kanten af bundkortpladen som vist.
Indstil momentværdien for den justerbare momentnøgle på 10-34 Ncm til 16 Ncm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at genmontere de to 5IP-skruer (923-03412) i inddækningsstikket til det forreste I/O-kort.
Forsigtig
Når du har gennemført alle trin til fjernelse og genmontering, kan du se, hvordan du starter processen til Systemkonfiguration.
Hvis du har udskiftet bundkortet, starter computeren ikke, og statusindikatoren blinker gult. Følg vejledningen for at gendanne Mac-computeren. Start derefter processen til Systemkonfiguration.
Geninstaller følgende dele for at fuldføre genmonteringen: