Sådan opdaterer du HomePod, efter at du har aktiveret Avanceret databeskyttelse for iCloud
Læs om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan indstille eller opdatere din HomePod, efter at Avanceret databeskyttelse er aktiveret.
Med Avanceret databeskyttelse for iCloud kræves der en minimumversion af softwaren. Hvis du ikke kan indstille eller logge ind på en ny HomePod, efter at du har aktiveret Avanceret databeskyttelse for din konto, skal du muligvis opdatere HomePod-softwaren.
Du kan opdatere din HomePod til den nødvendige software på en af to måder:
Hvis du har en HomePod mini, kan du opdatere den ved hjælp af en Mac eller pc.
For alle HomePod-modeller, inklusive HomePod mini, kan du vælge midlertidigt at slå Avanceret databeskyttelse fra for iCloud og opdatere din HomePod. Bemærk, at hvis du slår Avanceret databeskyttelse fra, bruger din konto standarddatabeskyttelse, indtil du slår Avanceret databeskyttelse til igen.
Sådan opdaterer du HomePod mini ved hjælp af en Mac eller pc
Slut din HomePod mini til din computer ved hjælp af det medfølgende USB-C-kabel.
Hvis du bruger en Mac, skal du åbne et Finder-vindue. Hvis du bruger en pc, skal du åbne den seneste version af Apple Devices-appen eller iTunes.
Vælg din HomePod, når den vises på din computer.
Klik på Gendan HomePod for at opdatere til den nyeste software. Der vises en meddelelse, når opdateringen er fuldført.
Følg vejledningen for at indstille din HomePod.
Sådan opdaterer du HomePod ved midlertidigt at deaktivere Avanceret databeskyttelse
Hvis du vælger midlertidigt at deaktivere Avanceret databeskyttelse, bør du slå det til igen, så snart din HomePod-software er opdateret. Indtil du slår Avanceret databeskyttelse til igen, bruger din konto standarddatabeskyttelse.
Slå Avanceret databeskyttelse fra i iCloud-indstillingerne på din iPhone, iPad eller Mac: I Indstillinger eller Systemindstillinger skal du trykke på dit navn og derefter trykke på iCloud. Rul til Avanceret databeskyttelse, og slå Avanceret databeskyttelse fra.
Hvis du fik vist en fejlmeddelelse, da du tidligere forsøgte at indstille din HomePod, skal du muligvis følge denne vejledning for at nulstille din HomePod. Følg derefter vejledningen for at indstille din HomePod.
Opdater din HomePod til den nyeste software ved hjælp af appen Hjem.
Slå Avanceret databeskyttelse til i iCloud-indstillingerne på din iPhone, iPad eller Mac: Tryk på dit navn i Indstillinger eller Systemindstillinger, og tryk derefter på iCloud. Rul til Avanceret databeskyttelse, og slå Avanceret databeskyttelse til.
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.