Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Hvis højre side af din Mac-skærm er forvrænget i Windows 10

Du er muligvis nødt til at installere opdaterede AMD-grafikdrivere til Windows.

Nogle Mac-modeller med AMD Radeon-grafikkort kan blive ramt af disse problemer:

  • Efter installering af Microsoft Windows 10 flimrer og forvrænges højre side af din skærm, når du kører Windows. På eksterne skærme kan forvrængningen påvirke hele skærmen.

  • Windows 10-installeringsprogrammet siger, at din Mac ikke kan køre denne version af Windows 10, fordi den har en gammel AMD-grafikdriver.

Opdater dine AMD-grafikdrivere

Opdater dine AMD-grafikkortdrivere til Windows for at løse problemet. Hvis de allerede er opdateret, skal du bruge den midlertidige løsning nedenfor, indtil AMD udgiver en ny version af deres grafikkortdrivere til din Mac-model.

Eller reducer opløsningen på den berørte skærm

Hvis der endnu ikke er opdaterede AMD-grafikkortdrivere tilgængelige til din Mac-model, kan du løse problemet midlertidigt på en ekstern skærm ved at reducere skærmens opløsning eller bruge en skærm med en lavere opløsning. Disse trin fungerer på de fleste skærme (undtaget Apple Pro Display XDR og LG UltraFine 4K- og 5K-skærme):

  1. Højreklik på dit skrivebord, og vælg derefter Skærmindstillinger.

  2. Klik på "Avancerede skærmindstillinger".

  3. Vælg den berørte skærm i menuen med skærme.

  4. Klik på "Vis egenskaber for skærmkort" for det berørte display.

  5. Klik på knappen Vis alle tilstande.

  6. Vælg en skærmopløsning på maksimum 3840 x 2160.

  7. Klik på OK og derefter OK igen for at gemme dine ændringer.

Læs mere

Hvis du vil vide, hvilken grafikprocessor din Mac bruger, skal du vælge Apple-menuen  > Om denne Mac og derefter kigge efter forekomster af "Radeon" på fanen Oversigt eller fanen Skærme.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: